Ølbogen - rigt illustreret guide til øllets verden
- Den 14.08.09
- Fag- og Håndbøger, Litteratur, Mad og Vin

Tim Hampson: Ølbogen
Hvor vi for ti år siden kun kunne købe et lille udvalg af halvkedelige danske øl i supermarkederne, møder vi på hylderne i dag en sand syndflod af øl fra de mærkeligste steder i verden. Samtidig har vi fået mod på at smage på andet end Heineken og Carlsberg, når vi er ude og rejse. Men det er sandt for dyden ikke det hele, der smager lige godt…
“Ølbogen” præsenterer over 1700 øl og 800 bryggerier fra hele verden, hvilket gør den til den mest omfattende ølguide i Danmark.
Bogen rummer desuden et væld af viden om øltyper, råvarer, bryggeteknik, glas og flasker mv. Som en særlig service til de ølrejselystne finder man i bogen et udvalg af landkort over bryggeriernes placering samt forslag til en lille håndfuld sjove og tørstslukkende ølrejser.
“Ølbogen” er skrevet af et hold af ølelskere fra hele verden, og er oversat til flere end 10 sprog. Øleksperten Carsten Berthelsen har været konsulent pÃ¥ bogens danske oversættelse.
Fakta om bogen:
Titel: Ølbogen
Forfatter: Tim Hampson m.fl.
Anden info: 1. udgave. indbundet og illustreret, 352 sider.
Udgivelsesdato: 30. september 2009
Forlag: Gads Forlag - www.gads-forlag.dk
ISBN: 9788712044505

Skriv en Kommentar