Sådan vælger du de rigtige brilleglas

Læsebriller med brilleglas

Flerstyrke eller enkeltstyrke, plastik eller mineralglas, letvægt eller øget brudstyrke, refleksfri eller uden anti-refleksbehandling? Der er mange ting at tage stilling til, når du skal vælge brilleglas. Find ud af, hvad du skal kigge efter ved brilleglas for at finde dem, der passer til dine ønsker og behov.

Det første, som de fleste, der er på udkig efter nye briller, kigger efter, er som regel brillestellet, da det i høj grad definerer stilen og looket. Mindst ligeså vigtigt er det dog at gøre sig grundige overvejelser i forhold til valg af brilleglas, da kvaliteten af dine brilleglas er helt afgørende for, at du får den bedste brille og opnår et skarpt syn. Samtidig handler kvaliteten også om at give dine briller finish, holdbarhed, elegance og komfort.

Enkeltstyrkeglas eller flerstyrkeglas?

Dit valg af brilleglas afhænger først og fremmest af dit syn. Brillens primære funktion er jo som udgangspunkt at sikre dig et optimalt syn, hvorfor det er vigtigt at finde dem, der korrigerer perfekt, hvad enten du er nærsynet, langsynet, har en bygningsfejl eller har brug for flerstyrke. Enkeltstyrkeglas giver dig samme styrke i hele glasset, hvorfor du kan vælge denne type glas til både briller, du har på hele tiden, og til læse- og skærmbriller.

Med flerstyrkeglas får du én styrke i et læsefelt og en anden i resten af glasset, hvilket gør det muligt at bruge samme brille til at se på afstand og læse med. Denne type er især velegnet for folk over 45 år, da de fleste begynder at få problemer med det nære syn i denne alder. Ydermere kan du også få briller med glidende overgang, som kan være en god og nem løsning til at opnå et skarpt syn ved alle afstande. Brilleglas med glidende overgang adskiller sig fra andre typer flerstyrkeglas ved, at de ikke har et nøje afgrænset område slebet ind i glasset for nærområdet og et andet område for mellemafstandene, hvorfor de ikke har en synlig delelinje mellem de forskellige synsområder.

Plastik eller mineralglas?

Valget af materialer har stor indflydelse på mange andre af din brilles egenskaber som eksempelvis tykkelse, vægt, hærdning og brudstyrke. Før i tiden var langt de fleste brilleglas lavet af mineralglas, men siden har plastik for alvor vundet indpas og anvendes i dag i næsten alle brilleglas.

Det skyldes, at plastglas har en række gode egenskaber og sikrer transparent, rent, klart glas med homogen struktur. De er samtidig utroligt lette og giver en god bærekomfort, men kan også forhindre refleksion og beskytte mod ridser.

På trods af plastglassenes stigende popularitet og udbredelse, er det dog stadig muligt at vælge det traditionelle mineralglas, hvilket især er takket være det lille plejebehov og den høje ridsefasthed, men også fordi, at det faktisk er overraskende stabilt og modstandsdygtigt.

Du bør også overveje, om brilleglassene skal have en anti-refleksbehandling, som begrænser de generende reflekser fra eksempelvis computerskærme eller modkørende biler, hvilket bidrager til at give et klarere syn i al slags vejr.

Hærdning, brudstyrke, tykkelse og vægt

Tykkelsen og vægten på glasset afhænger især af styrken og brydningsindekset. I de bedste glaskvaliteter kan man opnå en stærkere styrke med fladere glas. De bedste brilleglas har også et højere brydningsindeks, hvilket er med til at gøre dem tyndere og lettere end normalt. Når brillerne vejer mindre, bliver de både mere elegante og behagelige at have på.

Brudstyrken, eller brydningsindekset, er for mange en vigtig faktor, da de er med til at gøre glassene mere holdbare, og en øget brudstyrke kompenserer i manges optik for den lidt højere skrøbelighed ved mineralglas sammenlignet med plastglas. Derudover gør hærdning af brilleglasset det også mere modstandsdygtigt over for ridser, og er derved med til at gøre dine briller mere holdbare.

Brilleglas af højeste kvalitet i Synoptik

Hos Synoptik er kvalitet i højsædet – derfor er alle glas af højeste kvalitet. Med seks kvalitetskategorier kan du vælge nøjagtigt de glas, der passer til dine ønsker – og du vil altid få glas i høj kvalitet til en super skarp pris. Synoptik har et tæt samarbejde med den tyske brilleproducent Rodenstock, der qua en kombination af innovation og tradition har været førende inden for brilleglas siden 1877.

Baseret på mange års viden og forskning har Rodenstock udviklet teknologier, der gør det muligt at tilpasse glassene præcist til din ansigtsform, afstanden mellem dine øjne og det brillestel, du har valgt. Den sidste tilpasning foretages af Synoptik, hvilket sikrer dig den bedste synsoplevelse tilpasset lige netop dine behov.

Den bedste brille for lige netop dig

Det er synsprøven, der afgør, om du får de rigtige glas og dermed den bedste brille. Som den eneste optikerkæde i Danmark tilbyder Synoptik en synsprøve, der er certificeret og godkendt af Dansk Standard, hvilket er din garanti for, at du får glas, som passer netop til dit syn og dit behov.

Bestil tid til en Certificeret Synsprøve, så får du en systematisk og dybdegående gennemgang, der består af samtaler, målinger og analyser, hvilket giver dig et komplet billede af din synsfunktion, så dine nye briller bliver skræddersyet dine behov.

Be the first to comment on "Sådan vælger du de rigtige brilleglas"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*