Savner du motivation på arbejdspladsen? Sådan tager du styringen og får mere ansvar

Motivation, ansvar og strategisk selvledelse

Der er mange, der møder ind på arbejdet dag efter dag med en skærende følelse af, at noget mangler. Hvis arbejdsopgaverne kører på autopilot, ingen spørger om din mening, og motivationen er for længst støvet til, er der ikke noget at sige til, at man mistrives.

Du er på ingen måde alene, og det er ikke nødvendigvis din leders skyld. Ofte handler det om, at dynamikken på arbejdspladsen ikke er blevet italesat. Den gode nyhed er, at du selv kan gøre noget ved det.

Start med at forstå, hvad du egentlig mangler

Før du kan ændre noget, er det værd at stoppe op og spørge dig selv: hvad er det præcist, der mangler? Er det indflydelse på beslutninger? Mere komplekse opgaver? Anerkendelse? Eller simpelthen bare fornemmelsen af at bidrage med noget, der betyder noget?

Når du har klarhed over det, bliver det meget lettere at kommunikere det til andre, og at handle på det. Mange medarbejdere går rundt med frustrationen indeni uden nogensinde at sætte ord på den. Men ingen kan læse tanker, hverken chefer eller kolleger.

Tal med din leder eller chef

En samtale med din nærmeste leder er ofte det mest effektive første skridt. Det lyder måske banalt, men der er stor forskel på, hvordan man griber den samtale an.

I stedet for at komme med en generel klage over, at tingene ikke fungerer, er det langt mere produktivt at møde op med konkrete forslag. Fortæl din leder, at du gerne vil påtage dig mere ansvar på et bestemt område, og forklar, hvorfor du mener, det ville gavne teamet. Det signalerer initiativ frem for utilfredshed, og det giver lederen noget konkret at arbejde med.

Book gerne et dedikeret møde frem for at tage snakken i farten. Det viser, at du tager det seriøst, og det giver begge parter mulighed for at forberede sig ordentligt. Det kunne også være at du foreslår, at hele virksomheden kan deltage i et kursus i strategisk selvledelse, da dette kan hjælpe både dig selv og andre, der måske har haft samme ønske, men ikke har fået kommunikeret det.

Involver dine kolleger i forandringen

Ledere er ikke de eneste, der kan flytte dynamikken på en arbejdsplads – dine kolleger spiller også en vigtig rolle. Hvis du oplever, at arbejdsgangen er stivnet, og at ingen rigtig tager ejerskab over noget, kan du selv begynde at ændre det ét skridt ad gangen.

Foreslå et kortere teammøde, hvor I sammen drøfter, hvem der har lyst til at tage ansvar for hvilke projekter eller initiativer. Du kan også gå direkte til en kollega og spørge, om I kunne prøve en ny tilgang til en fælles opgave. Forandring behøver ikke komme fra toppen, men derimod starte starte fra dig.

Styrk din selvledelse og tag ansvar for din egen arbejdsdag

Et af de mest effektive redskaber til at genfinde motivationen er at arbejde aktivt med din selvledelse. Selvledelse handler om evnen til at planlægge, prioritere og evaluere din egen indsats, uden at vente på, at andre fortæller dig, hvad du skal gøre.

I praksis betyder det, at du selv sætter retning for din arbejdsdag. Du identificerer, hvilke opgaver der skaber mest værdi, og du tager aktivt stilling til, hvordan du løser dem bedst muligt. Det er ikke det samme som at gøre, hvad du har lyst til, det er snarere at arbejde med en indre bevidsthed om, hvad der driver dig, og hvad du vil stå på mål for.

Strategisk selvledelse går et skridt videre og handler om at koble dine egne styrker og ambitioner med organisationens mål. Når du formår det, opstår der en naturlig motivation, fordi dit arbejde pludselig føles meningsfuldt for arbejdsgangen som helhed.

Sæt konkrete mål for dig selv

Et godt udgangspunkt er at sætte tre til fem personlige arbejdsmål for det kommende kvartal. De behøver ikke være store. Det vigtige er, at de er tydelige og at de peger i en retning, du selv har valgt. Del dem eventuelt med din leder eller en mentor, så du får en naturlig opfølgning.

Du behøver ikke vente på tilladelse

Mange medarbejdere sidder og venter på, at deres arbejdsplads giver dem mere ansvar. Men ansvar er sjældent noget, man får foræret, men det er noget, man tager. Det begynder med små skridt: en samtale, et forslag, en ny vane.

Motivationen vender sjældent tilbage af sig selv. Men den kan vende tilbage, når du begynder at handle, og det kan du gøre allerede i morgen.

Læs flere spændende synspunker i vidt forskellige emner på Kulturplakaten.

Andre spændende artikler:

Be the first to comment on "Savner du motivation på arbejdspladsen? Sådan tager du styringen og får mere ansvar"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*