Hvad gør du når skaden er sket?

alka forsikring

Nu har du fundet den helt rigtige forsikring – og tænker, at alt er godt. Du lever videre og tænker ikke over, om der sker en skade, for nu er du jo forsikret. Men hvad gør du egentligt, hvis uheldet er ude? Har du sat dig ind i, hvordan man anmelder en skade, hvor hurtigt du skal anmelde den og hvor stor en procentdel du får tilbage fra forsikringen?

Desværre er der rigtig mange i dag i Danmark, som ikke anmelder skader eller andre forsikrings sager – simpelthen fordi processen kan virke overskuelig eller nogle personer ikke ved, hvor de skal starte. Efter du har læst denne artikel, vil du føle dig mere klædt på til at anvende din forsikring rigtigt, hvis uheldet er ude.

Vigtigst af alt, og som gælder for alle forsikringer er, at du skal reagere hurtigt, hvis uheldet er ude. Jo hurtigere du reagerer, jo bedre kan du og dit forsikringsselskab tilsammen begrænse omfanget af skaden. Hvordan du skal reager afhænger af, hvilken type skade der er sket.

Forsikringer har som ofte delt skaderne op i 5 kategorier, som også matcher din type af forsikring: bil, rejse, indbo eller hus, stormskader og skybrudsskader. I det følgende vil jeg komme rundt om de vigtigste aspekter inden for tre af kategorierne. Du kan finde flere gode råd til, hvordan du takler en forsikringsskade på Alka Forsikring.

Skade på bil

Mange forsikringsselskaber har et tæt samarbejde med en række værksteder, som du med fordel kan benytte i forbindelse med en skade på din bil. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor gode aftaler de har. Men de fleste tilbyder en låne bil, mens din bliver gjort klar til brug. Ligeledes har du ofte 2-3 års reklamationsret på alle reparationer, og du kan opnå tilbud på reparationer, der ikke er relateret til din forsikrings skade.

Ved stenslag på bilruden er det vigtigt, at du taper ruden til så hurtigt som muligt. På den måde undgår du, at skaden bliver værre og kan hurtigt få skaden fikset igen. Ring altid til dit forsikringsselskab og hør, hvordan du skal forholde dig. Nogle gange er skaden så billig, at det ikke kan betale sig at gå gennem forsikringen pga. selvrisikoen. Er der tale om et trafikuheld, så skal du altid ringe til politiet, hvis der er tale om personskader. Her kan forsikringsselskabet ikke hjælpe dig. Tag billeder af skaden, og sørg for at få modpartens oplysninger. De fleste forsikringsselskaber har i dag lavet en online formular, hvor du hurtigt og nemt kan anmelde din skade – på den måde slipper du for at bruge tid i ventekøen på telefonen.

Forsikring på rejsen  

Der er flere ting der kan gøre, at din rejse ikke bliver som ønsket. Men med en rejseforsikring, bliver det lettere at håndtere udfordringerne. Er din forsikring tilknyttet Falck Global Assistance, skal du kontakte dem hurtigst muligt, hvis du har brug for lægehjælp og IKKE dit forsikringsselskab. Det er vigtigt, at du ikke skriver under på nogle papirer, før du har været i kontakt med Falck. Du skal oplyse dit policenummer, så det er vigtigt, at du er bekendt med det, inden du rejser afsted.

Har du været udsat for tyveri, skal du kontakte det lokale politi i det land, hvor du er på ferie. Husk at få en kvittering fra politistationen – denne skal du nemlig sende til dit forsikringsselskab. Tjek med dit forsikringsselskab, hvor lang tid du kan vente med at anmelde skaden – hos de fleste kan du vente, til du kommer hjem fra ferie.

Indbo eller hus

Hvis du bor i en storby, oplever mange at få deres cykel stjålet. Politiet har lavet en online formular, som du udfylder og sender til dit forsikringsselskab. Husk at have kvittering og stelnummer på din cykel.

Har du haft indbrud i dit hjem, er det straks en mere omfattende proces. Du skal straks anmelde indbruddet til politiet, som vejleder dig i forhold til, hvordan du skal forholde dig i hjemmet. Kommer du hjem til en åben dør, så gå ikke ind før politiet er ankommet. Herefter skal du danne dig et overblik over, hvad der er blevet stjålet. Du kan ringe til dit forsikringsselskab, som guider dig i forløbet. Har du kvitteringer på dine ting, så find dem frem med det samme. Er indbruddet sket uden for den normale åbningstid, så se om ikke dit forsikringsselskab samarbejder med et skadeservicefirma, som har døgnåbent.

Be the first to comment on "Hvad gør du når skaden er sket?"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*