Fordele og Ulemper ved forældrekøb i Danmark

bolig københavn

Manglen på boliger i København og andre store danske byer gør det næsten umuligt for unge at finde et sted at bo mens de tager en uddannelse. For nogle kan det svare sig at droppe de dyre lejeboliger, og i stedet leje sig ind i en lejlighed købt af deres forældre. Men der er mange overvejelser, man bør gøre sig inden man køber en lejlighed til sit barn.

Dyre lejeboliger og billige ejerlejligheder

Boligkrisen kradser, især i København hvor de tårnhøje priser på lejelejligheder gør det næsten umuligt at finde et sted at bo tæt på studiet, som også er til at betale. Det får mange til at ty til alternative boligløsninger, den ene mere langtidsholdbar og økonomisk ansvarlig end den anden. Forældrekøbet er en af disse, og det bliver da også mere og mere almindeligt for forældre at foretage en ejendomsinvestering til gode for deres barn.

bolig københavnMange tror måske at forældrekøb kun er for overklassen, og at det er en uansvarlig investering og desuden en unødvendig forkælelse af barnet, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Har man en vis økonomisk kapital kan man med fordel benytte sig af den rekordlave rente, der kombineret med relativt billige ejerlejligheder gør, at det er muligt at gøre en god investering. Ydermere kan man efter en periode potentielt videresælge lejligheden til sit barn og spare 15 procent af den offentlige ejendomsvurdering. Dette er især relevant hvis barnet har planer om at blive boende i lejligheden indtil det selv er økonomisk i stand til selv at købe den.

For mange er de økonomiske aspekter vigtige, men allervigtigst er deres barns velfærd. Med et forældrekøb sikrer man, at ens barn ikke står uden et solidt tag over hovedet under deres studieår. Det er en måde at støtte barnet, så det kan fokusere på andre ting end at finde et sted at bo i en jungle af dyre lejligheder og sager om udlejere der snyder folk for penge.

Forældrekøb kan tage mange former, og man bør starte ud med at gøre sig bekendt med sit barns behov. Vil barnet for eksempel gerne rejse meget eller tage på udveksling under studiet, kan en fast bolig være en for fastlåst løsning på deres boligmangel. Men det kan også skabe stor sikkerhed og tryghed at vide, at man ikke skal flytte rundt og stå uden et sted af bo i de mest økonomisk usikre år af sit liv.

Overvej risici og behov

Man bør dog overveje sin situation grundigt inden man kaster sig ud i et forældrekøb. Det er nemlig en langvarig investering, som barnet helst skal bo i i et stykke tid før det er besværet værd. Det er også vigtigt at man i fællesskab er enige om vedligeholdelsen af lejligheden så man ikke står tilbage med underskud ved et eventuelt salg. For som med alle investeringer bør man være bevidst om, at man ved forældrekøb kan risikere at miste penge, og der er store omkostninger forbundet med salg og køb af boligen. Ved en sådan investering fastlåser man desuden også sig selv økonomisk, og det er vigtigt at først at danne sig et godt overblik over sin privatøkonomi. Dette kan gøres ved at arrangere et møde med sin bankrådgiver og vende situationen med en ekspert, der arbejder med lignende sager på daglig basis.

Har man overvejet de forskellige risici forbundet med et forældrekøb kan man gå i gang med at undersøge markedet. Det er vigtigt at tænke over størrelsen og placeringen på boligen. Skal der være plads til en bofælle eller en kæreste? Eller skal lejligheden have en særlig beliggenhed, der også vil være eftertragtet om mange år? Selvfølgelig skal det også være tilladt at udleje boligen, men det er reglen for langt de fleste ejerlejligheder.

Endelig skal der fastsættes leje og udformes en lejekontrakt. Sidstnævnte kan virke som unødvendig formalia, men er påkrævet for modtagelse af boligsikring.

Forældrekøbet er på vej frem, og ganske forståeligt, da det giver forældre mulighed for at give deres barn den tryggeste start på voksenlivet som udeboende. Dette skal da netop også være hovedårsagen til forældrekøb, for leder man hovedsagelig efter en god investeringsmulighed findes der langt mere profitable løsninger end forældrekøb derude.

Boligadvokat

I forbindelse med et forældrekøb, kan der som nævnt være mange overvejelser at gøre sig. Hvis man gerne vil være sikker på, at man tager højde for det hele, så findes der på nettet op til flere guider, som tager dig igennem de overvejelser du må have. Skulle du stadig have tvivl, er der altid muligheden for at tage en boligadvokat med på råd. Her kan det anbefales at man finder en fra nærområdet, således at du er sikker på, at advokaten har et godt lokalkendskab.

Boligadvokater findes i mange afskygninger, og priserne lige så. Det er dog ofte muligt både, at finde en boligadvokat som er forholdsvis billig og på samme tid få et fast tilbud. Flere vil måske tænke, om de ikke bare kan bruge den advokat som ordnede vores testamente, men her skal man være opmærksom på, at advokaterne er uddannede inden for specialer, og det derfor er vigtigt at finde en rigtig boligadvokat.

Andre spændende artikler:

Be the first to comment on "Fordele og Ulemper ved forældrekøb i Danmark"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*