Macau – Østens Las Vegas

macau-den-beroemte-spilleby-i-kina-oestens-las-vegas

De fleste har hørt om Las Vegas, byen, der er kendt for sine kasinoer, fancy hoteller, shows og kæmpe amerikanske buffetter fyldt med buttede amerikanere, der fylder maddepoterne op inden de går tilbage til kasinoerne for at vinde den store gevinst.

 

Minde kendt er Macau i Kina, en halvø tæt på Hong Kong, men Macau har en årlig omsætning der er højere end Las Vegas, så i virkeligheden er det Macau, der er verdens kasino-hovedstad.

Ud over spil har Macau meget andet and byde på. Halvøen er en sand smeltedigel af forskellige kulturer, smukke bygninger, hoteller , der kan måle sig med de bedste i verdenen og fantastisk mad.

macau-den-beroemte-spilleby-i-kina-oestens-las-vegas

Så hvis du overvejer en smuttur til Macau så læs videre her, hvor jeg vil give en kort oversigt over alle de oplevelser man kan få i Østens Las Vegas.

Macau:

Først en smule info om Macau. Macau er en del af Kina og ligger blot 62 km fra Hong Kong og kan derfor nemt nås med hurtigfærger, der sejler det meste af døgnet. Selve sejlturen tager kun omkring en time og udsigten undervejs er en oplevelse i sig selv. Ud over dette er der også en lufthavn med fly til omkring 30 byer rundt omkring i verdenen så det ikke specielt besværligt at komme derhen.

Macau var en portugisisk koloni frem til 1999 hvor den ligesom Hong Kong blev overdraget til Kina og lige som Hong Kong har de SAR-status, hvilket betyder at de mere eller mindre kan styre sig selv de næste 50 år men skal respektere kinesisk overhøjhed. Selve kolonien blev grundlagt i 1557 og derefter blev Macau hurtigt kendt som et handelscentrum på grund af den centrale beliggenhed. Hvis du vil læse mere om Macau kan du klikke på linket her.

Hotellerne:

Hovedattraktionerne i Macau er selvfølgelig kasinoerne, der alle ligger inde i de forskellige kæmpehoteller. Hotellerne, der alle ligger ved hovedgaden, Cotai Strip, er et besøg værd i sig selv. Mange af dem er rene kunstværker og er designet i mange forskellige stilarter, lige fra The Venetian Casino, der som navnet antyder er bygget så man er henlagt til Venedig med tilhørende kanaler og gondoler, til det relativt nybyggede Wynn Palace, der ud over at have en kæmpe kunstig sø foran hotellet med springvand, hvor der er daglig vandshows, også kan byde på bl.a. kunst fra Qing-dynastiet.

Så selv om du ikke er den store gambler, kan man sagtens få en dag eller to til at gå med at bruge de gratis shuttlebusser og bare se på de forskellige hoteller, både ind og udvendigt. Du kan læse mere om de 10 flotteste hoteller ved at klikke her.

Kasinoerne:

Men, vi kan jo ikke komme udenom at de fleste, der kommer til Macau, kommer for at spille. Der er på nuværende tidspunkt 40 kasinoer i Macau, der alle konkurrerer om at få så mange kunder som muligt ved at tilbyde høje præmier, lækker mad, gratis drinks og shows.

wynn-og-andre-casinoer-i-macau-i-kina

Det mest populære spil i Macau er Baccarat, skarpt forfulgt at Blackjack, Poker og ikke mindst, det det altid populære spil, Roulette.  Spillemaskiner er også populære men slet ikke på samme niveau som i Las Vegas, hvor de er det mest spillede spil.

Stemningen omkring bordene svinger meget afhængig af spillernes held og man er ikke i tvivl om, hvis der for eksempel er en spiller ved et Roulette-bord, der er heldig, da folk så strømmer hen og står i flere lag bagved spilleren og spiller med for at del i den heldige stime.

Hvis du planlægger en gambling-ferie er det altid en god ide at sætte sig lidt ind i de forskellige spil først så du kender reglerne. Du kan for eksempel øve dig lidt på Roulette ved ved at klikke på linket  og der er masser af sider på nettet, der forklarer reglerne for Poker, Blackjack og Baccarat.

Shows, shopping og gudinder:

Ligesom Las Vegas er Macau også kendt for sine flotte shows, så hvis du bliver træt af at spille så se en af de flotte danseshows eller musicals. Der er noget for enhver smag, lige fra opera til trylleshows.

Elsker du at shoppe er du også kommet til det rigtige sted, da de fleste store navne er repræsenteret og du kan derfor finde alt fra Chanel til Michael Kors i de forskellige malls, hvoraf mange ligger midt i hotellerne. Igen er jeg nødt til at nævne the Venetian, da hotellet er bygget som en lille model af Venedig og du kan sejle rundt i gondol mellem butikkerne, restauranterne og kasinoet.

Har du lyst til at se noget kultur, har Macau også masser af byde på, blandt andet ruinerne af St. Pauls-kirken eller Mount Fortress, der som navnet antyder er et gammelt fort, fyldt med kanoner og andet godt fra 1600-tallet.

Har du lyst til at bede til lykkens gudinde, kan du prøve at besøge A-Ma-templet, der er buddhistisk tempel fra 1400-tallet som blev bygget til ære for Matzu, en gudinde, der skulle beskytte søfarer og fiskere og som i dag er et populært sted at gå hen og tænde en røgelsespind og bede om lidt hjælp senere hen i kasinoet. Hvem ved,  måske bliver det dig, der kommer hjem med den store gevinst?

1 Comment on "Macau – Østens Las Vegas"

  1. Macau kan virkelig anbefales som rejsedestination! Vi fandt et godt tilbud sidste år, og tog selv afsted i 12 dage. Får I chancen – så gør det!

Leave a comment

Your email address will not be published.


*