Axelsens VM-sejr: Dansk badmintons nye guldalder fortsætter

yonex_ifb_2013_-_eightfinal_-_hans-kristian_vittinghus_-_jan_oe-_joergensen_081

Dansk badminton synes siden årtusindeskiftet at have været foruden store, internationale præstationer.

Men i de sidste par år er der på grundig vis blevet rodet bod på dette – en trend, som danske Viktor Axelsen fortsatte, da han i sidste uge vandt VM.

Her slog han den kinesiske stjerne, Lin Dan, hvis karriere rummer ikke mindre end fem VM-titler og to OL-guldmedaljer. Axelsen var i kontrol i løbet af det meste af kampen, som sluttede 22-20 21-16.

badminton-lin_dan1Badminton-lin dan” (CC BY-SA 2.5) af Mayeres

“Det er meget overvældende at så mange er mødt op. Lige nu nyder jeg det bare. Det er helt vildt at se så mange mennesker, der er mødt frem for at møde en,” udtalte Axelsen til TV2 Sport.

Det er ikke første gang, at Axelsen har slået Dan. Sidste gang dette skete var ved OL i Rio de Janairo sidste år, hvor Axelsen sikrede sig bronze.

Men dette VM markerer ikke blot første gang i 12 år, hvor herresingle-vinderen ikke kommer fra Kina. Det markerer, eller måske i højere grad styrker, samtidig det faktum, at dansk badminton i sandhed befinder sig i en guldalder, hvor andre nationer har svært ved at følge med.

EM, Thomas Cup og nu VM

Axelsens VM-sejr er ikke danskerens første store bedrift. Faktisk vandt han EM sidste år over landsmanden Jan Jørgensen.

Lige så stort var Danmarks resultat ved Thomas Cup – turneringen som kårer verdens bedste badminton-nation.

Denne turnering er aldrig blevet vundet af et europæisk land. Eller det vil sige indtil for et år siden, hvor det danske hold, som bestod af blandt andet Axelsen, Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus, dominerede turneringen.

yonex_ifb_2013_-_eightfinal_-_hans-kristian_vittinghus_-_jan_oe-_joergensen_081Yonex IFB 2013 – Eightfinal – Hans-Kristian Vittinghus — Jan Ø. Jørgensen” (CC BY-SA 4.0) af Pierre-Yves Beaudouin

Dette blev udråbt til en af Danmarks største sportspræstationer – hvis ikke på samme niveau som EM i fodbold i 1992 eller ‘gulddamernes’ OL-sejrsstribe i håndbold (1996, 2000 og 2004), så i hvert fald side om side med håndboldherrenes OL-sejr sidste år.

Både EM, Thomas Cup og nu VM taget i betragtning er der da heller ingen tvivl om, at Danmark er en af de mest dominerende nationer inden for badminton. Dette afspejler sig samtidig i oddsene til den næste Thomas Cup. Her vurderer sports-bettingsiden, bet365, med odds 6,00, at Danmark har de næstbedste chancer. Kina gives dog de mest favoriable chancer med odds 1,50.

Danske badminton-stjerner gennem tiderne

Disse to massive sejre for Danmark kom i kølvandet på en længere ‘tørkeperiode’.

Sidste gang en dansker var i finalen var nemlig i 1999, da Peter Gade tabte til Indonesiens Hendrawan. Vi skal 20 år tilbage for at finde en dansk VM-sejr. Her var det Peter Rasmussen, der erobrede guldet i Glasgow i 1997.

Går vi længere tilbage finder vi Erland Kops, der sikrede sig i alt 12 titler ved Nordic Championship. Dette var inden et officielt VM var blevet stiftet.

Det første VM fandt sted i 1977, som danske Flemming Delfs faktisk vandt. Delfs var sammen med Svend Pri blandt de største danske tennisstjerner i 1970’erne.

Den mest legendariske, dansk badmintonspiller gennem tiderne må dog siges at være Morten Frost, der var aktiv i 1970- og 80’erne. Men det blev Frosts skæbne, at han aldrig skulle vinde et VM.

Da han tabte sin anden VM-finale lød overskrifterne således: “Verdens bedste badmintonspiller vinder muligvis aldrig VM.”

Men med Axelsens og Danmarks seneste bedrifter synes Danmark atter at være tilbage i føresædet af international badminton.

Be the first to comment on "Axelsens VM-sejr: Dansk badmintons nye guldalder fortsætter"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*