X Factor 2011 åbner auditions for publikum
Af admin den 22. august 2010 | 12:15 | Print
Når sangtalenterne skal give audition i næste omgang af tv-succesen, bliver det i en sal fuld af publikummer.
“De bliver prøvet hårdere af,” konstaterer DR’s underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme.
DR har netop indledt jagten på nye sangtalenter til fjerde omgang af seersuccesen X Factor, men når de håbefulde deltagere går til audition, er det ikke bare tre dommere, de skal stå overfor. Der kommer nemlig for første gang til at være publikum på under optagelserne.
Mere på spil
“Det bliver mere festligt og stemningsfuldt. Men deltagerne vil samtidig have mere på spil, når de både skal performe for publikum og dommerne. De bliver prøvet hårdere af, end de blev før,” siger DRs underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, som har hentet inspirationen til det justerede auditionkoncept i X Factors hjemland, England, hvor 7. sæson af programmet netop er startet.
Jan Lundme er ikke bekymret for, at X Factor derved kommer til at minde for meget om DR’s andet store underholdningsprogram, Talent 2010, hvor publikum også er inviteret inden for, når der er auditions i Folketeatret.
“X Factor har et helt andet udtryk end Talent, og dommerne har en anden opgave. I Talent skal de se på det, der er på scenen nu og her: Kommer det ud over rampen? Er det underholdende? Er det talentfuldt? I X Factor skal dommerne ind og kigge på, om der er personlighed, x-faktor, noget at bygge på. De kigger efter udviklingspotentialet,” siger han.
Fantastiske stemmer og personligheder søges
Inden deltagerne når til auditions, skal de først gennem en såkaldt precasting, hvor de bliver vurderet af folk fra musik- og underholdningsbranchen. De finder sted i Århus den 22. september og København den 27. september 2010 – og foregår uden publikum.
Hvem de tre dommere bliver, som sangtalenterne skal møde ved deres auditions, og som skal følge de allerbedste af dem hele vejen gennem de store live shows og frem til finalen, kan Jan Lagermand Lundme ikke fortælle endnu:
“Vi er netop i gang med at finde dommerne. Alle de tidligere dommere er potentielt i spil, og der er ikke nogen af dem, som vi ikke meget gerne ser i den kommende omgang X Factor. Men der skal også noget fornyelse og ny energi ind, og dér kan det være en god idé at se efter, om der findes en ny dommer et sted derude, som kan gøre noget nyt ved programmet. Det er et stort puslespil, og der er ikke noget, der er afgjort endnu,” slutter han.

Debbie Henriksen, 1 år siden
Hej.. Hva tid starter x factor auditions ?? Og hvad tid slutter det ??
Mvh,
Debbie Henriksen
admin, 1 år siden
Hej Debbie
Du kan finde mere information her: http://www.dr.dk/DR1/xfactor/
MVH
Kulturplakaten.dk
Anders, 1 år siden
Bliver audition med musik/band eller skal man selv spille hvis det ikke skal være acapella ?
Rikke, 1 år siden
skal man melde sig til inden man kommer til audition ?
tina, 1 år siden
må man have baggrunds musik med, altså en cd hvor der ikke er nogle der synger??
Cecilie, 1 år siden
Hej. Jeg vil spørge om noget: hvornår kan man tilmelde sig til X-Factor 2011?
)
Jeg vil gerne vide på hvilken hjemmeside og hvornår man kan tilmelde sig???
Når i ved mere så svar venligst på KULTURPLAKATEN.DK. Hilsen Cecilie
ps: må man gerne have baggrundsmusik på ved en sang, altså uden nogen synger for så vil min ven og jeg gerne optræde i X-factor 2011!!
Mnasura Vahidi, 1 år siden
hej. Min pige på 8½ vil deltage i x factor. er vi forsinket, at melde hende ind? hvor kan jeg læse om det. hilsen mansura
Karina Voss, 1 år siden
Hvornår og hvordan får vi adgang til auditionen, som puplikum?
Henriette, 1 år siden
Kan man tilmelde sig når man er 12-13 år? for så vil mig og min veninde gerne være med?
Henriette, 1 år siden
Og hvor tilmelder man sig
Gulben, 1 år siden
Hej alle sammen jeg ville gerne være med til x factor kunne hvis det er for børn så ville jeg tilmelder mig og jeg syger rigtig godt ligne som en poplær
tine Rigét, 1 år siden
Hej jeg vil høre om hvordan man kan blive publikum til X factor
minna trautvetter, 1 år siden
hvordan kan man komme med som puplikum det kunne vi godt tænke os
mvh
minna trautvetter
Dorthe Kromann, 1 år siden
Hvornår samt hvor løber finalen for årets X-faktor af staben?
Michal Dvorak, 1 år siden
Hvornår samt hvor løber finalen for årets X-faktor af staben?
tak md