Vomit Supreme holder release party på Drone i København

Af den 3. september 2010 | 09:55 | Print

Vomit Supreme holder release party på Drone i København

Vomit Supreme fejrer debutudgivelse med masser af musik på Drone i København

På mandag den 6. september udsender blues- og garagebandet Vomit Supreme deres debutalbum “Taste” på Target Records. Det bliver fejret med en releasefest med et massivt program af gæsteoptrædende musikere, der, udover bandet selv, vil fejre udgivelsen. Som bandet selv skriver på deres hjemmeside, så er det: “Free Show – Cheap Beer – Good Vibes – Peace Motherfuckers! With Love From Vomit Supreme”.

Vomit Supreme er et forholdsvis nyt band, men de fire musikere har tidligere begået sig i andre sammenhænge på den danske musikscene. Bandets ene guitarist Frederik Valentin er også en del af Rock Hard Power Spray, mens bassist Karsten Dines tidligere været en del af navne som Strawberry Slaughterhouse og Horrorpops.

Vomit Supreme beskriver selv deres musik som mørk, eksperimenterende og smadret 4-stemmig garagepop.

Udover hovednavnet spiller yderligere syv bands live på releasedagen på Drone i København. Koncerterne er gratis.

Udover Vomit Supreme selv vil følgende navne være en del af programmet:
Broke, Regular Turtles, The Killmenots, India, Terror From Sun, Rampage og Skou/Staue/Plessner/Dinesen/Frelle/Nico Friday.

Vomit Supreme: “Taste” udkommer i Danmark mandag den 6. september 2010 via Target Records.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Mandag den 6. september 2010 – Kl. 20.00
Sted: Drone – Nørrebrogade 184 – 2200 København N – www.myspace.com/dronebar
Forsalg: Gratis adgang

Derudover spiller Vomit Supreme også en “in store koncert” i Stereo Studio – Nørrebrogade 45 – 2200 København N nu på lørdag (4. september 2010).

Jazz og Blues Koncerter Pop og Rock , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar