Vinterferien 2010 i Zoologisk Have
- Den 09.02.10
- Museer og Gallerier, Region Hovedstaden

Til fastelavn i Zoo kan du sminke dig som en tiger eller et andet dyr (Foto: Michael Petersen)
Få varmen på rejseruten til de tropiske dyr
Mød Asiens elefanter, Afrikas flodheste og Sydamerikas løveaber. Ved ankomsten til Zoo udleveres et rejseprogram, som guider dig fra sted til sted. På turen kommer du væk fra den kolde, mørke vinter - mærker den tropiske varme og får de tropiske dyr og oplevelser helt ind under huden. Oplev flodhestene svømme under vand, følg med når den tonstunge elefantfamilie aktiveres, kom tæt på edderkopper, kakerlakker og slanger i Tropezoo og se når de underholdende chimpanser fodres. Hver dag byder på aktiviteter, fodringer og workshops.
Fastelavnsweekend i Zoo
Lørdag den 13. og søndag den 14. februar 2010
Begynd i Zoos masketelt ved Zootårnet. Her kan alle sminke sig som en tiger, leopard, giraf, isbjørn eller zebra. Der er sminkefarver, skabeloner og spejle til rådighed. Følg derefter den spændende maskerute gennem Zoo, se på dyrenes masker, løs gåden og vær med i konkurrencen om flotte præmier.
Mød Lille Per og andre børn fra “Far til fire” i Zoos nye Elefanthus
Torsdag den 18. februar 2010 - Kl. 15.00 - 16.00
Mød Lille Per og andre børn fra “Far til fire” i Zoos nye Elefanthus hvor de skriver autografer.
Fakta om arrangementet:
Titel: Vinterferien i Zoologisk Have
Periode: 13. og 28. februar (vinterferien 2010)
Sted: Zoologisk Have - Roskildevej 32 - 2000 Frederiksberg - Tlf: 7220 0200
Billetpriser og åbningstider: Se museets hjemmeside: www.zoo.dk

Skriv en Kommentar