Vær med til at kåre bedste danske lydbog
- Den 25.05.10
- Bogpriser og Awards, Litteratur

Lydbogsprisen 2010 - smag på 10 lydbøger og stem på de bedste!
DR sætter stort fokus på danske lydbøger og opfordrer alle danskere til at være med.
Danskerne elsker at få læst gode historier højt og vi har i stigende grad har taget lydbøger til os. Nu spiller DR en central rolle i formidlingen og diskussionen af de danske lydbøger der kommer på markedet. Alle danskere kan fra i dag være med til at kåre Danmarks bedste lydbog via DR.
I samarbejde med de danske lydbogsforlag lancerer DR sitet dr.dk/lydbogsprisen, hvor alle danskerne kan lytte til, diskutere og pege på den allerbedste af årets danske lydbøger.
Kriterierne for bedømmelsen vil være:
Lydkvalitet, indlæser, indlæserens fortolkning og helhedsoplevelsen. Det er altså ikke bøgernes litterære kvalitet som sådan, der i denne sammenhæng er det centrale.
“DR har i de seneste Ã¥r haft den fornøjelse at tilbyde alle danskere bÃ¥de voksen- og børnelitteratur som lydbogspodcast pÃ¥ dr.dk. Med denne pris kan vi øge danskernes opmærksomhed om glæden ved at lytte til bøger. Og samtidig fÃ¥r vi skabt et forum, hvor danskerne kan diskutere lydbøgernes kvaliteter med hinanden. Udover at være et stort fællesskab for danske lydbogslæsere, vil denne satsning forhÃ¥bentlig ogsÃ¥ give de danske lydbogsforlag en fantastisk respons fra lytterne: Hvad gør en lydbog god?,” siger direktør for DR Kultur, Morten Hesseldahl.
Favner bredt
De indstillede titler er alle udkommet i 2009-10 og favner bredt, fra Morten Ramslands “Sumobrødre” til Herbjørg Wassmo’s “Hundrede Ã¥r” og Ida Jessens “Børnene”. Men ogsÃ¥ en dansk klassiker som “En landsbydegns dagbog” af Steen Steensen Blicher, to krimier og en japansk bog om glæden ved at løbe er indstillet til prisen.
Bøgerne er indlæst af en række af de allerbedste danske skuespillere og indlæsere, deriblandt Tammi Øst, Jens Albinus, Poul Becker og Grete Tulinius. Henover de næste to måneder vil DRs brugere kunne lytte til og podcaste lyd fra og diskutere alle de indstillede bøger.
DRs brugere kan stemme den ene af bøgerne i finalen, mens de to andre finalister vil blive udpeget af en jury fra bogbranchen bestående af Jens Thorhauge (Direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier), Nils Bjervig (Chefredaktør for Bogmarkedet), Jane Østergaard Sørensen (Chefredaktør for Litteratursiden.dk), boghandler Marianne Withen og Direktør for DR Kultur Morten Hesseldahl.
Fra 18. juni 2010 vil de tre bedste lydbøger gratis kunne podcastes i deres fulde længde på siden. Den bog der får flest stemmer fra brugerne modtager prisen for Årets danske lydbog 2009-10.
Prisen uddeles den 13. august 2010. Man kan lytte til alle bøgerne, stemme og diskutere på www.dr.dk/lydbogsprisen. Her kan man også melde sig ind i DRs bogklubber og automatisk bliver opdateret om nye lydbøger på dr.dk.

Skriv en Kommentar