Udstilling: Det gode liv og de rige døde på Vestegnen

Børn af Velfærden. Cykeltur med Egelundens Børnehus i Albertslund.

Børn af Velfærden. Cykeltur med Egelundens Børnehus i Albertslund.

I 15.000 år har der boet mennesker på Vestegnen. Områdets historie er beretningen om virkelyst og pionérånd – om menneskers trang til at iværksætte og sætte aftryk, om tilflytning og indvandring. To nye særudstillinger på Kroppedal dykker ned i denne lange historie. Fra 27. marts kan publikum opleve de idealer, der lå bag velfærdsstaten og genopleve Fyrsten fra Ishøj.

Udstillingen
Fingerplanen fra 1947 har været grundlæggende for Københavns udvikling. Den udtrykker Velfærdsamfundets idealer om, hvordan borgeren har kunnet leve det gode liv, og for hvordan industrien har udfoldet sig. Disse idealer problematiseres i udstillingen, hvor begrebet identitet nuanceres i forhold til politisk praksis og kulturel mangfoldighed og tolerance.

Udstillingen stiller skarpt på borgerens liv og mulighed for at deltage i udviklingen af Danmarks fremtidige hovedstad frem til 2017, hvor der skal udarbejdes en ny Fingerplan for hele hovedstadsområdet.

Baggrund
Konkret betyder Fingerplanen, at by- og forstadsudviklingen har været udlagt som en funktionsopdelt by med by- og boligområder, rekreative arealer og med industrikvarterer bundet sammen af hoved- og bifærdselsårer.

Det 20. århundredes moderne forstadsby er nu under fysisk forandring. Industrikvarterer omdannes til blandet by- og erhvervskvarterer og bymidter gøres grønne, hvor naturen bliver trukket ind på torvet.

Idealer er også under forandring. Den aktuelle debat om bæredygtighed og Danmarks stadig større samspil med den globaliserede verden betyder, at byens fysiske udtryk er under forandring og tilpasning til videnssamfundet og metropolers styrkeforhold.

Udstillingen indbyder til engagement
Det bærende element i udstillingen er en række debatskabende og engagerende spørgsmål, hvor de besøgende kan opdage, hvorfor deres boligkvarter ser ud som det gør og involvere sig i debatten om, hvordan det gode liv på Vestegnen skal se ud i fremtiden.

Fakta om udstillingen:

Titel: Det gode liv - Velfærden og Fingerplanen
Ã…bning: 27. marts 2010
Sted: Kroppedal Museum - Kroppedals Allé 3 - 2630 Taastrup - Tlf. 4330 3026
Ã…bningstider: Se museets hjemmeside: www.kroppedal.dk

Skriv en Kommentar