TV-streaming nedlægger forbrugernes behov for almindeligt tv-signal

Depositphotos_47583353_l-2015

I løbet af de seneste par år er det blevet mere og mere populært at man i stedet for at lukke op for den gammeldags tossekasse, i stedet streamer tv-kanalerne via internettet. Ophavet til denne udvikling kommer fra USA, hvor hjemmesiden Netflix startede med at tilbyde forbrugerne at de kunne se tv-serier og film direkte på nettet mod et beskedent beløb, i stedet for at tænde for tv’et. Siden da er der kommet mange flere udbydere af disse services og herhjemme er mange danskere registreret på hjemmesider som Netflix, Viaplay, Youbio, HBO og TV2Play men der kommer stadig flere udbydere til.

Depositphotos_47583353_l-2015

Den nyeste i Danmark er Danskfilmskat, der har taget forbrugernes meninger til sig, da man på de andre streaming hjemmesider ikke kan finde de gamle danske klassikere, dog er Danskfilmskat stadig på forsøgsbasis. De mange sider har et sammenfald i hvilke film og tv-serier der er tilgængelige for deres brugere, dette er dog ikke deres skyld, men tv-selskabernes, der kræver betaling hver gang deres film skal offentliggøres på andre medier en DVD og BlueRay.

Derfor benytter vi os af streaming.

Hvis man før i tiden skulle være sikker på, at man ikke mistede et afsnit af Beverly Hills, eller hvis man på forhånd vidste at man ikke kunne nå hjem før nyhederne blev sendt, kunne man indstille sit tv til at optage programmerne på et VHS-bånd. Denne metode er i dag dybt forældret, og det er langt de færreste i den nye generation, der kan huske, hvad et VHS-bånd er, nu har man muligheden for at optage direkte på tv’ets indbyggede harddisk, der dog sletter programmet igen ved næste optagelse.

Streaming tjenesterne (Se dem alle her) gør, at vi som forbrugere ikke behøver at bekymre os om, hvorvidt vi når hjem, eller om tv’et nu husker at optage vores elskede programmer, vi kan se dem når og hvor vi vil takket være de tjenester vi kan købe os til. Disse online streaming tjenester er desuden utrolig billige hvis man sætter dem op imod priserne hos filmudlejningsbutikker som f. eks. Blockbuster.

Et månedligt abonnement koster mellem 49-80 kr. og alt, efter hvilken udbyder du benytter dig af, får du altså både dagligdagens programmer, sport, film og tv-serier direkte på din computer eller på dit smart-tv og du kan se dem igen og igen og igen.

Har vi brug for tv kanaler om 5-10 år?

Med den stadig større interesse for streaming af film, serier og tv-programmer er det ikke til at vide, om vi har brug for antennestik eller tv-bokse om 5-10 år. Ophavsmændene bag store tv-kanaler som f.eks. TV3 har sikret sig en plads på den rigtige side af opgøret, hvis danskernes interesse for ’tv efter tidsplan’ konceptet falder til under 0 %, nogle tv-kanaler har en aftale med internetudbyderne om, at deres kanaler inkorporeres i bredbånd + tv pakkerne.

Som det ser ud nu skal man have streaming profiler flere forskellige steder for at få samme kanaler som i en stor tv-pakke, men når man regner på det kan det vise sig at være billigere med streamingprofiler fremfor en stor tv-pakke, der jo gerne koster et par hundrede kroner om måneden, for de samme penge kan du i stedet have 2-4 profiler forskellige steder, og se de samme film og programmer og endda flere end det, da markedet hele tiden ekspanderes da streaming hjemmesiderne opkøber flere og flere filmrettigheder fra filmselskaberne.

Ligesom VHS-bånd og DVD-film blev udkonkurreret af BlueRay discs, ender det nok med, ifølge udviklingseksperterne, at vi om 5-10 år ser tv, sport, film og serier på vores smart-tv via bredbåndsforbindelsen, fremfor at købe tv-pakker som vi ser via antennekabler og paraboler.

Be the first to comment on "TV-streaming nedlægger forbrugernes behov for almindeligt tv-signal"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*