Tv-premiere på “Min Mand Kan” på Kanal 5
Af admin den 10. august 2011 | 10:55 | Print
Lørdag den 3. september 2011 kl. 20.00 stiller Kanal 5 skarpt på, hvor godt kvinderne egentlig kender deres mænd, når det nye lørdagsunderholdnings-program “Min Mand kan” har premiere. Det mandlige køn kommer nemlig på noget af en prøve, når værterne Peter Mygind og Marie Egede opfordrer kvinderne til at gå “all in” på, at deres mænd er de sejeste i jagten på førstepræmien på 50.000 kr.
I “Min Mand Kan” står fire par over for hinanden i hvert program. I bedste Las Vegas stil skal kvinden spille om, hvor god hun tror, at hendes bedre halvdel er til en given opgave. Det par, der satser mest, præsenteres for en af showets vanvittige udfordringer og skal herefter bevise, at deres indsats var korrekt. Og der står meget på spil, for parrene dyster om 50.000 kr.
Opgaverne i “Min Mand Kan” spænder vidt og er skøre, sjove og udfordrende. Parforholdet kommer også på prøve for deltagerne skal kende hinanden godt og bruge denne viden for at vinde over de andre par. Og det er ikke småting, der venter de kære, kampklare mænd.
I premiereprogrammet skal de blandt ud i discipliner som at skulle spise rå chilier på tid, flytte eksotiske dyr fra vandtanke, konkurrere mod en hund på en agilitybane og nedlægge store stærke mænd i armlægning.
Peter Mygind er showets vært og står i spidsen for de alternative partnertests. Og skulle kvinderne være i tvivl om, hvor krævende opgaven er, så kan de inden de satser få fornøjelsen af at se Peters medvært Marie Egede i aktion. Hun er nemlig programmets testpilot. Det vil sige, at inden kvinderne gambler og sender deres mænd på opgave, får både de og seerne en forsmag på udfordringen af Marie selv. Den seje medvært udfører et bredt udvalg af mændenes opgaver.
Premiere “Min Mand Kan” lørdag den 3. september kl. 20.00 på Kanal 5.
camilla lysdahl, 6 måneder siden
Hej…
Jeg har prøvet at finde ud af hvor hendes blå skjorte er fra, men jeg kan ikke finde ud af det..
Hvor er den fra?