Tordenskiolds skygge - ny bog af Dan H. Andersen
- Den 23.09.09
- Litteratur, Romaner, Skønlitteratur

Dan H. Andersen: Tordenskiolds skygge
Storgodsejeren Ditlev Danes søn Harald er på kadetskole i København, og her i hovedstaden møder han den karismatiske og fandenivoldske Peter Wessel, senere Tordenskiold. Sammen beslutter de at tage hyre på en ostindiefarer med kurs mod Trankebar. Turen varer et par år, og et loyalt venskab udvikler sig mellem de to. Da de vender tilbage i 1710 er krigen mellem Danmark og Sverige i fuld gang, og de to nære venner kommer til at udkæmpe mange slag sammen.
Det bliver dog ikke kun på slagmarken, dramaet udfolder dig: De to venner får et forhold til den samme kvinde, som bliver med barn, og hvem er faderen af de to? Harald bryder med hende i raseri og jalousi. Alligevel kan han ikke vriste sig fri af sin fascination af Peter Wessel, hans eventyrlyst og genialitet. Han bliver Tordenskiolds skygge. I 1720 tager Tordenskiold alene ud på sin store udlandsrejse, som ender med hans død under en duel i Tyskland. Harald er ulykkelig over at erfare sin vens død, men en dag opsøges han af en af kongens mænd, der beder ham navigere det første danske kompagniskib til Kina. Endelig føler han sig fri af sin skygge.
Dan H. Andersen udgav i 2004 den meget roste biografi “Mandsmod og kongegunst” om Peter Wessel Tordenskiold. Han har desuden udgivet bøger om Marie Grubbe og om hemmelige selskaber og sammensværgelsesteorier. I 2008 debuterede hans om romanforfatter med “Den ny stjerne” (Slægten 10). Dan H. Andersen er en populær foredragsholder.
Fakta om bogen:
Titel: Tordenskiolds skygge
Forfatter: Dan H. Andersen
Anden info: 1. udgave. 304 sider.
Udgivelsesdato: 29. september 2009
Forlag: Lindhardt og Ringhof - www.lindhardtogringhof.dk
ISBN: 9788711317020

Skriv en Kommentar