Tivoli inviterer til hundetræf den 7. september

Tivolis Hovedindgang. (Foto: Tivoli)

Tivolis Hovedindgang. (Foto: Tivoli)

Vuf-vuf-vuf– søndag den 7. september er der hundetræf i Tivoli.

Hunde i alle racer og størrelser lægger vejen forbi Tivoli på søndag den 7. september, hvor Tivoli inviterer til Hundens Dag i samarbejde med Dansk Kennel Klub. I tidsrummet 11.00 – 17.30 står Haven i hundens tegn med hundeparade, opvisning og hyggeglam i krogene. Ud over nedenstående program vil flere af restauranterne sørge for vand og lidt mundgodt til de firbenede venner, og Tivoli sørger for hundeposer til de trængende.

Temaet i år er Hunde Jorden Rundt.

Programmet for Hundens Dag:
13.45 Samling af alle deltagere i raceparaden foran Pantomimeteatret
14.00 Raceparade gennem Tivoli
14.20 Show på Plænen
15.30 Demonstration af rally-lydighed og agility

Hunde kommer gratis i Tivoli søndag den 7. september fra kl. 11.00, ledsaget af en betalende voksen. Hundene skal være ude af Haven igen kl. 17.30.

Fakta om arrangementet:

Titel: Hundens Dag 2008
Sted: Tivoli - Vesterbrogade 3 - 1630 København V - www.tivoli.dk
Dato/tid: Søndag den 7. september 2008 - Kl. 11.00 – 17.30
Billetsalg: Tivolis Billetcenter - www.tivoli.dk - Tlf. 3315 1012

Skriv en Kommentar