Tim Christensen-koncert lanceres gratis på nettet
Af admin den 26. april 2009 | 10:15 | Print
Som det seneste skud på stammen i Vega og TDCs streaming-player lancerede man i fredags Tim Christensens koncert fra Store Vega den 27. februar. Koncerten indeholder numre fra alle Tim Christensens tre soloalbum samt sange fra tiden med Dizzy Mizz Lizzy.
I februar måned spillede den populære sanger Tim Christensen tre udsolgte koncerter i Store Vega. Den anden af disse blev optaget som en del af TDC Play Live-konceptet med henblik på senere at blive streamet i Vega og TDCs fælles player. Vega og TDC er stolte af i dag at kunne præsentere de super flotte optagelser fra den stemningsfulde koncert.
Koncerten omfatter 16 numre, der ikke alene byder på en række sange fra Tim Christensens seneste, skamroste album Superior, men også nogle af de mest elskede numre fra forgængerne Honey Burst og Secrets On Parade, heriblandt hits som “Superior” og “Love Is A Matter Of…”. Koncerten byder endvidere på seriøs fællessang, idet Tim Christensen også spiller klassikere fra hans tid med bandet Dizzy Mizz Lizzy.
Numrene og koncerten som helhed kan ses i Vega og TDCs streaming-player, der kan findes her: www.vega-tdc-player.dk
I playeren kan man i forvejen se koncerter med Cold War Kids (US), As In Rebekkamaria, L.O.C., Yoav (S), Spleen United, Kaizers Orchestra (N) og Raveonettes. Og der er flere koncerter på vej.
Kommende koncerter i playeren
Koncerterne med Volbeat (19/3), Franz Ferdinand (20/3) og Veto (18/4) i Store Vega er nemlig alle blevet optaget til TDC Play Live og vil blive tilføjet til playeren indenfor er nær fremtid. Man kan således glæde sig til at se flere koncerter med store danske kunstnere samt de skotske indierock-konger Franz Ferdinand.
Information om koncertoptagelsen med Tim Christensen
Tim Christensen – Live – Store Vega – 27. februar 2009
Trackliste for koncerten:
01. Surfing The Surface
02. Tell Me What You Really Want
03. Jump The Gun
04. Isolation Here I Come
05. Superior
06. Love Rears It’s Ugly Head
07. India
08. Don’t Leave Me But Leave Me Alone
09. Two Is A Crowd
10. Love Is A Matter Of…
11. Hard To Make You Mine
12. Get The Fuck Out Of My Mind
13. Waterline
14. Silverflame
15. Wonder of Wonders
16. Whispering At The Top Of My Lungs
