The Psyke Project offentliggør albumtitel og trackliste
Af admin den 24. juni 2009 | 08:00 | Print
Danske The Psyke Project offentliggør albumtitel, trackliste og cover artwork til deres kommende fjerde album.
The Psyke Project’s fjerde album har fået titlen “Dead Storm”. Albummet er blevet til i samarbejde med de internationale super-producere Frederik Nordström og Henrik Udd i Göteborgs Studio Fredman. De to herrer kan bl.a. skrive bands som In Flames, At The Gates, Soilwork og The Haunted på deres CV. Det har resulteret i en større og mere beskidt lyd end på bandets tre forrige albums. Igen er alt materialet indspillet live, hvilket har været et af The Psyke Project’s varemærker siden de indspillede deres første album tilbage i 2003.
“‘Dead Storm’ er en musikalsk fortolkning af vores skandinaviske herkomst, hvor brusende naturlandskaber og store fortællinger er med til at forme og beskrive denne lille del af verdenen,” udtaler bandets guitarist Mikkel Vadstrup og fortsætter: “Den kunstneriske indgangsvinkel er at skildre moderne metalmusik gennem den skrøbelighed og autencitet, som karakteriserer Nordens traditionelle spilletekniker og klang. Albummets på en gang voldsomme tyngde og store melodiske facetter udspringer af vores fascination af den barske, omskiftelige nordiske natur.”
“Dead Storm” udkommer verden over via tyske Lifeforce Records mandag den 24. august 2009. I Danmark udsendes et strengt begrænset førsteoplag med eksklusivt bonusnummer til download. Lige nu er der premiere på førstesinglen “Stockholm Bloodbath” på bandets MySpace-side.
The Psyke Project: Dead Storm Trackliste:
01. Fire Blizzard
02. Dead People Never Lie
03. Stockholm Bloodbath
04. Mile High Pillars
05. Polaris
06. Forget the Forgotten
07. Winter
08. Storms of the North
09. Cursed with Care
10. Utopia is not an Option…
The Psyke Project information:
The Psyke Project – Officiel hjemmeside
The Psyke Project – Myspace side

Jakob H, 2 årr siden
Glæder mig…