The New Heartaches afslører cover artwork og releasedato

Af den 20. juli 2010 | 10:21 | Print

The New Heartaches afslører cover artwork og releasedato

Selvom The New Heartaches er et nyt navn på den danske rockscene, så består bandet af medlemmer med solidt fodfæste i det danske musikmiljø.

Hér supplerer Dennis Samaras (guitar og vokal) og Karsten Dines (guitar og vokal) hinanden på vokal med intensitet og nerve. Grunden lægges af Niels Troest (trommer) og Martin Thurø (bas og kor).

Musikalsk set har The New Heartaches en klar og veldefineret stil inspireret af moderne amerikansk rock, uden at de på nogen måde holder sig tilbage fra at flirte med yderpositionerne og eksperimentere med sangene. De to hovedkræfter i bandet, Dennis og Karsten, har med hver deres kompetence inden for garagerock og det mere punkede skabt et univers, der giver rocken en kant af galskab.

Endelig kan cover artwork til The New Heartaches’ debutalbum “Deny, Deny, Deny” afsløres. Det er skabt i samarbejde med Poul Thye Olsson, og guitarist/sanger Dennis Samaras udtaler:
“Albumcoverets tatoverede hjerte består af en masse forskellige våben og andre dødbringende objekter. Krig kontra kærlighed, den eksplosive hårde rock kontra de bløde melodiske toner er klart den røde tråd i The New Heartaches.”

Rygtet vil vide, at en af The New Heartaches drengene har fået lavet denne tattoo men hvem og hvor forbliver en hemmelighed.

Releasedatoen for “Deny, Deny, Deny” er nu fastsat til mandag den 23. august 2010. Albummet udkommer på Target Records og er mixet i Seattle af Peter Lehmann, der tidligere har skruet på knapper for bl.a. Turboweekend og Rock Hard Power Spray.

The New Heartaches “Deny, Deny, Deny” Trackliste:
01. Got A Feeling
02. Evelyn
03. Perfect Drug
04. TV
05. Funchokes And Pleasurebruises
06. Sex, Love And Lies
07. Rich
08. Guerilla Girl
09. Fading Girl
10. Star Without A Cause
11. Cocaine College
12. Last Goodbye

The New Heartaches information:

The New Heartaches – Myspace side

Pop og Rock , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar