The Mother Truckers koncert i Amager Bio 13. sept. 2010
Af admin den 8. september 2010 | 09:19 | Print
The Mother Truckers spiller høj oktan Americana. En medrivende rock-fusion, der lyder som om countrystjernen Hank Williams har skrevet numre til bandet sammen med rockbandet AC/DC. Iørefaldende og kradse “rockin’country” – sange med gode hooklines.
The Mother Truckers er for 3. år i træk blevet kåret som “Best Roots Rock Band Of The Year” ved Austin Music Awards, hvilket er en flot titel at bære, når bandet stammer fra en by, der producerer nogle af de bedste bands i verden indenfor netop dén genre.
Varmet op for kæmpenavne i USA
Oktan-rockerne har siden debut albummet “Something Worth Dying For” fra 2002, indspillet yderligere 2 albums, hvoraf det seneste “Let’s All Go To Bed”, har givet dem stor succés. Store navne som Merle Haggard, Dwight Yokum og Willie Nelson haft Mother Truckers med i USA som support band. Og Little Steven fra Bruce Springsteens The E Street Band har valgt The Mother Truckers’ sange – “Streets Of Atlanta” som én hans favoritter; “en af de mest coole sange i verden”.
Første gang i DK
The Mother Truckers blev dannet i 2002 af de to sangere og sangskrivere Josh Zee og Teal Collins, der siden er blevet gift og er flyttet til Austin, hvor bandet nu har base . Det er første gang det overlegent spillende og underholdende band kommer til Danmark, og de lover ultimativ gang i sagerne.
Amager Bios erfarne booker Per Abildtrup hørte holdet på verdens største festival “South by Southwest” for nye bands i Austin, Texas dette år.
“Der var altså over 2000 nye unge bands! Og jeg kan roligt sige, at Mother Truckers i dén grad stak ud! De kan noget særligt indenfor for denne her særlige stemningsfyldte og jordnære Austin-rock, husker Abildtrup med stor begejstring,” fortæller det Abildtrup
Mother Truckers har netop udgivet deres tredje album “Let’s All Go To Bed”, som har modtaget flotte anmeldelser i deres hjemland:
“The Mother Truckers lyder som et brutalt barband, der fyrer den af på alle cylindre på én gang”.
Mere info om koncerten:
Dato/tid: Torsdag den 13. september 2010 – Kl. 20.00
Sted: Amager Bio – Øresundsvej 6 – 2300 København S – www.amagerbio.dk
The Mother Truckers information:
The Mother Truckers – Officiel hjemmeside
The Mother Truckers – Myspace side
