Symbiose - malerier og skulpturer i Galleri Brænderigården
- Den 31.01.10
- Museer og Gallerier, Region Midtjylland

Kirsten Kjærs Museum, Frøstrup, Simon Thrane, Misja Rasmussen, Erasmus Misja Kristoffer Rasmussen, Galleri Brænderigården, Horsens,
De klæder hinanden - de to næsten jævnaldrende kunstnere, maler og grafiker Simon Thrane (1973) og billedhugger Misja Rasmussen (1971).
Besøgende hos Galleri BrænderigÃ¥rdens vil kunne have stiftet bekendtskab med de to kunstnere, da de begge har været “i stald” dér det seneste Ã¥rs tid! For Misja Rasmussens vedkommende oven i købet med en hesteskulptur, som man møder ved indgangsdøren til galleriet!
Det er menneskekroppen, der især er kunstnernes ærinde. Og farveholdningen i værkerne har de til fælles.
Begge er de knyttet til Kirsten Kjærs Museum i Frøstrup, hvor det er det grafiske værksted dér, Simon Thrane har forbindelse til, mens Misja Rasmussen bruger bronzestøberiet sammesteds.
Misja Rasmussen
Misja Rasmussen er uddannet fra kunstakademi i Italien og faktisk er kunstnerens fulde navn Erasmus Misja Kristoffer Rasmussen. Han er dermed udstyret med ikke mindre end to af navnene på de 14 nødhjælpere fra Middelalderen: Erasmus og Kristoffer. Nødhjælperne anråbtes hver for sig eller på én gang i al slags nød, så navnene forpligter. Erasmus Misja Kristoffer Rasmussen synes dermed næsten prædestineret til at fremstille menneskekroppen i sit kunstneriske virke, hvilket han også gør. Han har flere former for torsoer med på udstillingen. Disse fragmenterede værker, kroppe uden hoveder, uden arme og ben.
Simon Thrane
For den autodidakte Simon Thranes vedkommende er det portrætter, der er i fokus. Jordfarver er hans farveskala sat med hans helt unikke penselstrøg, også når det gælder portrætterne af møbler, kufferter og telefoner.
Han laver også værker, litografier 1/1 - eller monotopier - som Brænderigården allerede med stor succes har vist eksempler på et stykke tid og som har samme farveholdning som portrætterne. Efterladte ting som avissider, gammeldags pladeomslag til 78-ere, gamle postkort, breve og manilamærker bruges som baggrund for sine portrætter af kvindeskikkelser, barnekroppe og ansigter.
Der er noget tidløst, spændende og urovækkende over Simon Thranes værker både i kraft af farveholdningen og temaerne. Man kunne næsten forledes til at datere dem helt tilbage til 1930-erne grundet temaet og farvevalget. Men beskæringen af værkerne bringer én helt op til i dag med den dristighed, den er foretaget. Som Misja Rasmussen tager afsæt i nogle af sine værker i fortiden, dykker Simon Thrane også ned i fortiden i kraft af sin brug af for længst brugte genstande som afsæt for kunstnerisk aftryk.
Fakta om udstillingen:
Titel: Simon Thrane og Misja Rasmussen
Periode: 6. (fernisering) - 27. februar 2010
Sted: Galleri Brænderigården Horsens - Søndergade 41 E - 8700 Horsens - Tlf. 7625 1445
Ã…bningstider: Se galleriets hjemmeside: www.gb-h.dk

Skriv en Kommentar