Succesforestilling kommer hjem til Århus
Af admin den 11. januar 2011 | 11:00 | Print
Teaterforestillingen “Farvel hr. Muffin” rejser i disse år Danmark tynd og skal til maj optræde til Assitejs verdenskongres. Men i januar kommer det lille hamster hr. Muffin hjem til Århus og Teater Refleksion.
Børn og voksne i ind og udland har de seneste år frydet sig over historien om det aldrende marsvin hr. Muffin. Teater Refleksions anmelderroste animationsforestilling er eftertragtet, og den skal til august optræde til den internationale børne- og ungdomsteaterorganisation Assitejs verdenskongres i Malmø og København. Det er dermed anden gang i træk, at dukke- og animationsteatret Teater Refleksion skal optræde til den prestigefyldte kongres.
Men først kommer “Farvel hr. Muffin” hjem til Århus i tre dage, hvor det Århusianske hjemmebanepublikum kan opleve den populære dukkeforestilling.
Musikalsk tilbageblik på livet
“Farvel hr. Muffin” er en rørende og livsbekræftende forestilling, hvor den lille pjuskede marsvinefigur hr. Muffin ser tilbage på et langt marsvineliv i en levende og forunderlig animeret scenografi. Claus Mandøe fører hr. Muffin og fortæller historien, mens Else Anker-Møller spiller musik til på sin cello.
Forestillingen anbefales til børn fra 6 år og voksne.
Fakta om forestillingen:
Titel: Farvel hr. Muffin
Spilleperiode: 13., 16. og 17. januar 2011
Sted: Teater Refleksion – Jyllandsgaarden – Frederiksgade 72b, 1. – 8000 Århus C – www.refleksion.dk
Billetsalg: Via billettelefon 8624 0572 eller www.refleksion.dk
