Stort internationalt turistpotentiale i Roskilde Festival

Roskilde Festival er Danmarks største tilbagevendende kulturevent med international attraktionskraft (Foto: Thomas Kjær)

Roskilde Festival er Danmarks største tilbagevendende kulturevent med international attraktionskraft
(Foto: Thomas Kjær)

Roskilde Festival er Danmarks største tilbagevendende kulturevent med international attraktionskraft. På trods af det usle festivalvejr i 2007 gæstede over 21.000 udlændinge stadig festivalen i 2008. Det tal kan godt blive højere endnu, viser en ny analyse fra VisitDenmark.

Gæsterne på Roskilde Festival er højtforbrugende, oplevelseslystne og loyale. Det viser en ny turistøkonomisk analyse, som VisitDenmark har udarbejdet i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Roskilde Lejre Turistbureau, Østdansk Turisme og Roskilde Festival.

“Roskilde Festivals gæster er meget købestærke. De forbruger i snit 4.700 kroner pÃ¥ kun seks dage, og hver anden af de udenlandske festivalgæster besøger ogsÃ¥ Roskilde og København, mens de er her. Derfor er de i høj grad en attraktiv mÃ¥lgruppe for dansk turisme”, udtaler Dorte Kiilerich, adm. direktør i VisitDenmark.

I gennemsnit tilbringer de udenlandske festivalgæster tre ekstra feriedage i Danmark før eller efter Roskilde Festival, hvilket sidste år løb op i omkring 100.000 ekstra overnatninger, der giver endnu mere turismeindtjening.

Roskilde Festival kan brande Danmark
I Wonderful Copenhagen er man meget bevidst om turismepotentialet i Roskilde Festival, som for 76 procent af de udenlandske festivalgæster er hovedårsagen til deres besøg i Danmark.

“Roskilde Festival er en af verdens vigtigste musikbegivenheder, men analysen viser, at festivalen har et endnu større internationalt potentiale, nÃ¥r man ser pÃ¥ publikumssammensætningen - det vil være oplagt at satse mere pÃ¥ at tiltrække det paneuropæiske publikum, sÃ¥ festivalen fortsat kan medvirke til at brande Danmark og København som en af Europas førende oplevelsesdestinationer”, udtaler underdirektør i Wonderful Copenhagen Martin Bender.

Roskilde Festival kan “Madonna tricket”
Trods næsten 30 år på bagen har Roskilde Festival dog ikke tabt pusten. Gennemsnitsdeltageren er 25 år og på festival for fjerde gang!

“Vi arbejder naturligvis hÃ¥rdt med løbende at forny os, sÃ¥ vi konstant tiltrækker det unge publikum, hvorfra vi ogsÃ¥ fÃ¥r de fleste af vores 25.000 frivillige hvert Ã¥r. Men vi havde alligevel over 1.300 60+ gæster i 2008, sÃ¥ vi har noget for næsten enhver smag”, fortæller Roskilde Festivals talsmand Esben Danielsen.

Op mod hver tredje turistkrone i Roskilde
Publikummer, frivillige og mediefolk lagde tilsammen næsten 384 mio. kroner i 2008 i direkte turismeomsætning i og uden for festivalområdet. Heraf stod udenlandske festivalgæster for knap en tredjedel.

Festivalen skabte dermed en turismeomsætning svarende til op mod en tredjedel af Roskildes samlede turismeomsætning, i løbet af bare én uge. Af de 384 mio. kr. blev over halvdelen (ekskl. entré) brugt direkte på festivalområdet, mens andre 11 procent, eller godt 42 mio. kroner, blev brugt i byerne Roskilde og København af de mere end hver anden deltager, som tog på udflugt til de to byer under festivalen. Entréen alene lagde beslag på 29 procent af deltagerbudgettet, mens det medbragte mad og lignende udgjorde otte procent.

Analysen “Festivalen som trækplaster - en turistøkonomisk analyse af Danmarks største kulturfestival ‘08″ kan downloades fra www.visitdenmark.com/roskildeanalyse.

Skriv en Kommentar