Sommerkoncert i Skarregaard den 31. juli 2010

Lars Kristensen og Junshi Murakami er blandt de fem musikere der giver koncert i Skarregaard den 31. juli 2010

Lars Kristensen og Junshi Murakami er blandt de fem musikere der giver koncert i Skarregaard den 31. juli 2010

Lørdag den 31. juli 2010 er der koncert med musikere fra fem lande i Skarregaard på Nordmors

Irsk folk og nordiske toner
Der er musik fra fem lande lørdag den 31. juli 2010 når Morslands Historiske Museum arrangerer sommerkoncert i Skarregaard på Nordmors. Der bliver spillet irsk folk, norsk og svensk melodiøs musik og måske endda et par klange fra Japan, når en nordisk duo og en irsk trio mødes i Skarregaard.

Koncerten er arrangeret af Museet med støtte fra “Musik overalt pÃ¥ Mors” og Morsø Kommunes Frie Kulturmidler.

To harper mødes
Ved koncerten kan man opleve både den irske harpe og den svenske nøgleharpe. Musikerne bag harperne er Junshi Murakami fra Japan og Peter Puma Hedlund fra Sverige. Junshi arbejdede i Skattevæsnet i Tokyo for 11 år siden, da han hørte en irsk harpe for første gang. Det ændrede hans livsbane fuldstændig. Han solgte alt, hvad han ejede og flyttede til Dublin for at lære at bygge og spille harper.

Peter Puma Hedlund fra Sverige har vidst, at nyckelharpan var hans instrument fra han var dreng og hørte en koncert med Eric Sahlström. Han fik overtalt Sahlstöm til at bygge en harpe til sig. Siden har han vundet verdensmesterskabet to gange, og juni 2010 fik han den fineste svenske udmærkelse inden for folkemusik, “Zorns Guldmærke”.

De tre øvrige musikere spiller også på strengeinstrumenter; det er Lars Kristensen på violin og de to guitarister, Séan Whelan fra Irland og Øystein Sandbukt fra Norge.

Økologisk grill før koncerten
Før koncerten er der grillet økologisk lam fra Skarregaard, salat og flutes. Det koster 100 kr. pr. kuvert og vil du være sikker på at få en portion, skal du bestille i forvejen på tlf. 9772 3421 eller dueholm@museum.dk senest den 28. juli 2010. Der serveres fra kl. 18.00 og man kan købe sodavand, øl, vin, kaffe og te.

Fakta om koncerten:

Titel: Sommerkoncert i Skarregaard
Dato/tid: Lørdag den 31. juli 2010 - Kl. 20.00 (Spisning fra 18.00 - 20.00)
Sted: Skarregaard - Feggesundvej 53 - Sejerslev - 7900 Nykøbing Mors - Tlf. 9775 1609
Pris: Voksne kr. 50 Unge under 18 og gratis. (Spisning: 100 kr. pr. kuvert. Bestilling senest 28. juli)
Ã…bningstider og anden information: Se museets hjemmeside: www.dueholmkloster.dk

Skriv en Kommentar