Bordfodbold – et både simpelt og avanceret spil

Bordfodbold er både simpelt og avanceret

Bordfodbold er en af de ting, som man ikke skal undervurdere! For det sker jo en gang imellem, at man som dødeligt menneske kommer til at undervurdere nogle ting, som man absolut ikke burde have undervurderet. – Deriblandt bordfodbold! Det ser let ud fra sidelinjen, og det er da også let at komme i gang med og et spil for alle. Det er rigtig godt spil til at samle mennesker og få dem til at socialisere, lære hinanden at kende på nye måder og knytte nye venskabsbånd .

Men hvis man ønsker at blive rigtig god til bordfodbold, må man ikke undervurdere, hvor svært det faktisk er at blive god til det. Man må konstatere, at det er vildt imponerende, når man ser de rigtige dygtige folk spille. Det går simpelthen så hurtigt, og de kan så mange finter og tricks, at det halve kunne være nok. Det er blevet målt, at nogle af disse konkurrencespillere kan skyde en bold afsted i et spil bordfodbold med hele 50 kilometer i timen! Så det kræver en hel del træning, hvis man vil være rigtig god og kunne slå alle de andre. Men som så meget andet her i livet, hvis man træner nok og lægger nok energi og indsats i det, så kan det godt lade sig gøre.

Kom i gang med bordfodboldspillet allerede i dag

Der er efterhånden rigtigt mange mennesker verden over, der spiller bordfodbold. Det er gået hen og blevet en meget udbredt sport, som faktisk også bliver spillet på et mere seriøst niveau. Der findes mange turneringer rundt omkring i verden, og der er mennesker, der virkelig træner hårdt op til disse turneringer. Der er sågar et verdensmesterskab i bordfodbold!

Hvis du synes, at det lyder spændende med bordfodbold, så kan du gå ind på bordfodbold.dk, som er hjemmesiden og indgangsportalen for den danske bordfodboldverden. Her finder du et stort netværk af folk, der spiller bordfodbold, og du kan finde en masse brugbar information om klubber, træning og stævner.

Hvis du derimod allerede er tændt på ideen om at få et bordfodboldbord til hjemmet, kan du gå ind på en anden hjemmeside, som hedder Bordfodbolden.dk, hvor du kan få et godt overblik over de tilgængelige borde på det danske marked. Det kan være lidt forvirrende med de meget ens navne mellem de to hjemmesider, men den ene hjemmeside handler om selve sporten i Danmark og den anden hjemmeside handler om selve produkterne. På Bordfodbolden.dk har man samlet et stort overblik over forhandlerne af borde og bolde i Danmark, så du hurtigt og let kan sammenligne designs og priser.

Et godt bord til bordfodbold fra bordfodbolden.dk

Hvilket bord til bordfodbold skal jeg købe?

Det er klart, at man har brug for et rigtig godt bord til bordfodbold, hvis man virkelig er seriøs om at lære spillet. Selv hvis man bare spiller for sjov en gang i mellem, kan man med fordel investere i et bordfodboldbord i høj kvalitet. Hvis man en dag ønsker at sælge bordet igen, vil det også være meget nemmere at sælge, end hvis bordet er fremstillet i dårlig kvalitet.

I dag er der mange forskellige borde at vælge imellem, og det er meget individuelt, hvad man foretrækker. Der er en type borde, som man kalder italienske borde. Disse er karakteristiske ved, at de har en glasplade som belægning, som man så spiller direkte på. Man bruger en meget let bold til denne type borde, og dette sammen med glaspladen gør, at det bliver et meget hurtigt, tilfældigt og ikke så taktisk præget spil. Dette er der nogle, der foretrækker, og tendensen indenfor professionel bordfodbold går i samme retning – at italienske borde bliver mere og mere udbredt.

Så kan man også få borde, som bliver kaldt franske borde. Disse er karakteristiske ved, at de har mere bløde flader som eksempelvis linoleum, som man spiller på. Derudover bruges korkbolde typisk på franske borde, som er langt lettere at kontrollere end de lette plastikbolde på de italienske borde. På franske borde kan man derfor spille et mere taktisk præget spil, hvilket der også er mange der foretrækker.

Andre spændende artikler:

Be the first to comment on "Bordfodbold – et både simpelt og avanceret spil"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*