Shotgun Revolution udsender debutalbum via Target Records

Af den 31. maj 2010 | 10:44 | Print

Shotgun Revolution udsender debutalbum via Target Records

Shotgun Revolution og Target Records skriver kontrakt og udsender debutalbum til august 2010

Københavnske Shotgun Revolution så dagens lys for snart syv år siden, og efter bandet blev samlet i sin nuværende form er der sket rigtig meget. På et år har de deltaget i “Karrierekanonen” på P3, “Rocktoget” på P4, haft sangen “Hopefully” i heftig rotation på P4, blevet afspillet af radiostationer i bl.a. Australien, USA og England, blevet “Band of the Week” på rockandrollreport.com, spillet adskillige succesfulde koncerter landet over og sidst men ikke mindst, indgået en aftale med Target Records om udgivelsen af deres debutalbum “Join The Revolution”.

Med udgivelsen af “Join The Revolution” slår Shotgun Revolution og Target Records en tyk streg under, at rocken lever. Og det i bedste velgående. Det er længe siden, at Danmark har fostret et så velspillet og sammentømret band, der uden problemer kan måle sig med de bedste i verden. “Join The Revolution” er blevet til i samarbejde med den anerkendte danske producer Flemming Rasmussen, der i al beskedenhed mener, at Shotgun Revolution er det bedste rockband Danmark nogensinde har haft.

Ud over at være på programmet til det storstilede Copenhagen Live arrangement på 10-øren den 2. juni 2010 er Shotgun Revolution bekræftede til at spille på årets Skanderborg Festival og til Kalundborg Rocker, begge i starten af august.

Shotgun Revolution og Target Records udsender debutalbummet “Join The Revolution” mandag den 23. august 2010. Mandag den 31. maj 2010 udkommer førstesinglen “Flipside” digitalt.

Pop og Rock , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar