Sådan finder du det rigtige løbebånd

Løbebånd

Hvis du overvejer at gå ud og investere i et løbebånd, så du kan holde din træning ved lige derhjemme er der en række ting der er vigtige at tage højde for. På den måde ender du ikke med at komme hjem med et der ikke lever op til dine forventninger og ender med ikke at få brugt.

Bruger du en smule tid på research og overvejelser, så ender du helt sikkert med et løbebånd, der kan give dig mange gode ture og holde dine muskler sunde, hvis ikke du bryder dig om at løbe udendørs eller bare gerne vil have muligheden for at variere din løbetræning.

Herunder finder du tre gode råd til, hvad du skal kigge efter, når du er på jagt efter et løbebånd.

Bredde

Er du vant til at træne på løbebånd i træningscenter eller skal du bruge dit løbebånd på høje hastigheder, kræver det også, at dit løbebånd passer til den form for træning. I langt de fleste centre har de løbebånd med en bredde på omkring 55-57 centimeter, hvilket også er den mindste bredde der anbefales til dig, der gerne vil løbe med en højere hastighed.

Jo hurtigere du løber des bredere skal båndet være, fordi du ændrer din løbestil og bliver mere ’ustabil’, når der kommer mere fart på. Det betyder, at det kan være svært at føle sig sikker og kunne give sig fuldt ud på et smallere bånd.

Motorstørrelse

Der findes rigtig mange forskellige størrelser motor, når det kommer til løbebånd, du kan bruge hjemme. Skal du have noget godt, stabilt og stærkt ud af dit løbebånd vil en motor på under 3 hestekræfter i de fleste tilfælde være for lidt.

Skal du træne en af de følgende ting:

  • Intervalløb
  • Hastigheder på over 10 – 12 kilometer i timen
  • Lange løbepas

Så er du nødt til at vælge et løbebånd med en kraftig motor på mindst 3 hk. Vælger du en mindre, vil du være i fare for at den simpelthen brænder sammen eller giver op efter ganske kort tid og det er ærgerligt med en investering af den størrelse.

Vægt

Skal du kunne træne effektivt på et løbebånd, kræver det, at båndet står stabilt og sikkert på sin plads og det kræver en vis vægt.

Små og smarte maskiner, der kan pakkes sammen og skubbes ind under sengen kan være fristende, hvis du ikke har så meget plads, men når det kommer til løbebånd for du desværre ikke nok ud af det.

Et bånd med en vægt på 100 – 115 kilo vil give dig den ønskede stabilitet og sikkerhed, når du skal løbe i øje hastigheder eller er en større person. Det betyder at du trygt kan træne alle hastigheder og distancer uden at frygte at båndet vælter eller eller kommer til at stå ustabilt på overfladen.

Du kan altså give dig fuldt ud til din træning og få det bedste ud af det bånd du har købt.

Be the first to comment on "Sådan finder du det rigtige løbebånd"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*