Röyksopp udsender ny single og er album aktuel til marts
Af admin den 6. januar 2009 | 15:35 | Print
Den norske duo Röyksopp, som består af Svein Berge og Torbjørn Brundtland udsender et nyt album med titlen “Junior” 23. marts.
Röyksopps udgav i 2005 den anmelderroste efterfølger “The Understanding” til det millionsælgende debutalbum “Melody A.M.” med hittene “Eple”, “Poor Leno”, “Remind Me” og “Sparks”.
Ligesom de forgående albums har Röyksopp skrevet, arrangeret, spillet, mixet og produceret alle numrene på albummet. Desuden er der inviteret flere interessante kunstnere til at synge på albummet: Anneli Drecker, som leverede vokal til nummeret “Sparks” fra “Melody A.M”, Karin Dreijer-Andersson som på “The Understanding” sang “What Else Is There”, der senere blev mixet af Trentemøller, Lykke Li; den populære svenske sangerinde, hvis debutalbum “Youth Novels” af flere anmeldere blev kåret til et af årets bedste udgivelser og sidst den svenske sangerinde Robyn, som i 2008 bl.a. havde et kæmpehit med nummeret “Every Heartbeat” i samarbejde med Kleerup.
Første single fra albummet bliver “Happy Up Here”, som har release 12. januar.
På www.royksopp.com kan man gratis downloade en besked fra bandet angående den nye release. Bandet lancere ligeledes en ny hjemmeside som efter planen er klar 12. januar.
Se også:
www.myspace.com/r0yksopp
