Rockstar Taste of Chaos tour kommer til Danmark

Af den 9. august 2010 | 11:08 | Print

Rockstar Taste of Chaos tour kommer til Danmark

Rockstar Energy Drink Taste of Chaos er klar til at overtage Europa igen til efteråret! Det bliver dermed 6. år med Taste of Chaos, og langt det stærkeste line-up indtil nu! Touren byder på højspændte performances fra multi-platin-sværvægterne Disturbed og Papa Roach sammen med Buckcherry og Halestorm.

Grammy-nominerede Disturbed er et af de største rock-bands i verden! Ikke alene er deres sidste tre album gået lige ind på #1 på den amerikanske Billboard hitliste, de har også solgt over 11 millioner album på verdensplan. Disturbed udgiver den 31. august 2010 deres stærkt ventede femte studiealbum “Asylum”.

Papa Roach har solgt over 10 millioner album på verdensplan og bidraget med kæmpehits som “Last Resort” og “Scars”. Deres seneste album “Time for Annihilation … On the Road and on the Record” udgives ligeledes den 30. august 2010. Pladen kommer til at bestå af en blanding af live- og studie-tracks.

Buckcherry udgav deres femte album “All Night Long” den 2. august 2010. Før de rammer det europæiske fastland, vil de Grammy-nominerede Los Angeles-rockere gå i gang med en landsdækkende turné i USA i september som support for Nickelback og Thru Days Grace.

Det første album fra Halestorm kom i 2009. Bandet spiller også med Disturbed på årets Rockstar Energy Drink Uproar Festival.

Rockstar Taste of Chaos startede som en nordamerikansk turné i 2005, og har siden udviklet sig til den eneste globale rockfestival turné. Siden starten har Rockstar Taste of Chaos ramt over 23 lande og millioner af fans, herunder USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Australien, Japan, New Zealand, Mexico og mange flere.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Søndag den 28. november 2010 – Kl. 18.00
Arrangør: ICO Concerts – www.concerts.dk
Sted: KB Hallen – Peter Bangs Vej 147 – 2000 Frederiksberg – www.kbhallen.dk
Forsalg: Starter 16. august kl. 10.00 via www.billetnet.dk – Tlf. 7015 6565.

Se mere her: www.rockstartasteofchaos.com

Heavy Metal Koncerter Pop og Rock , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar