Rock The Night fest på årets Made In Esbjerg
Af admin den 20. juli 2010 | 10:00 | Print
Made In Esbjerg slutter festen med en Rock and Roll fest for alle.
Arrangørerne bag Made In Esbjerg håber at folk vil finde deres bedste Rock and Roll tøj frem og komme ned på Tobakken for at holde Rock The Night fest lørdag den 21. august 2010.
Rock The Night er uden tvivl Skandinaviens vildeste og største Hard Rock Diskotek. En Rock The Night fest er en fest med få grænser og med fokus på den æstetik der findes i drømmelandet af klassisk hard rock, glam, sleaze og metal.
Rock The Night festen bliver et orgie i tatoveringer, lysshow, masser af forskellige Djs hevet hjem fra både England og Sverige og ikke mindst en fest grænseløs stemning. Som dirigenter til festen kommer Martin d’Amour (DJ Lovegun), DJ Miss Cockrock og Casper Divine. I København er festerne blevet noget nær legendariske, og gæsterne klæder sig i deres bedste Rock and Roll outfit.
Og den fest hiver Made In Esbjerg fra The Rock i Købehavn og til Tobakkens Store Scene lørdag den 21. august 2010. Rock The Night leverer en fest af Rock and Rollske dimensioner, og at kunne slutte Made In Esbjerg af med en fest, hvor alle de frivillige, deltagende bands og alle andre kan være med, er noget nær perfekt.
“Vi vil gerne holde en fest for alle de mennesker, der har deltaget i Made In Esbjerg, både som udøvende musikere, de folk, der har knoklet bag scenen, for at få hele Made In Esbjerg til at køre og for alle de publikummer, der forhåbentligt har været med til at gøre det hele til en stor fest. Og at holde festen den sidste lørdag i festugen, hvor vi alle stadig er på stedet, er den perfekte slutning på noget, der gerne skulle have været 5 fede dage på Tobakken, hvilket jeg ikke er i tvivl om, at det bliver,” siger Morten Nissen fra Made In Esbjerg.
Lørdag den 21. august 2010 bliver Made In Esbjergs Rock and Roll dag, hvor Powderhog lukker live-delen af med manerer, før de overlader scenen til Rock The Night festen.
Kom ned og deltag i en rockfest af dimensioner lørdag den 21. august 2010 til Made In Esbjerg på Tobakken.
Mere info om festivalen:
Periode: 13., 14., 19., 20., og 21. august 2010
Sted: Tobakken – Gasværksgade 2 – 6700 Esbjerg – Tlf. 7518 0000 – www.tobakken.dk
Yderligere information: Se arrangørens hjemmeside: www.madeinesbjerg.dk
