Primadonnanykker - ny forestilling på Gladsaxe Ny Teater

"Primadonnanykker" et livs-show for to - med Anne Marie Helger og Vigga Bro (Foto: Miklos Szabo)
Teatersalen forvandles til et stemningsfuldt cafeteater med bar, servering og små cafeborde, og på scenen står to af dansk teaters stærke divaer, Anne Marie Helger og Vigga Bro.
To primadonnaer for åbent tæppe
Anne Marie Helger og Vigga Bro trævler op af livets undertråd og afslører hidtil ukendte detaljer fra deres eget liv. Hvad får en feteret, kongelig aktøse til at forlade sit gode, statsansatte virke, brænde alle broer og melde sig ind i teaterkollektivet Banden? Hvorfor springer et lille, beskyttet bedsteborgerbarn fra sin hårdt tilkæmpede elevskoleuddannelse på Ålborg Teater og bliver autointakt medlem af Solvognen? Begge er de mønsterbrydere fra hver deres ende af samfundet, og mødet på scenen er en broget humorrejse fra krigen over ungdomsoprøret og op til i dag. Det er også et møde mellem to venner gennem tre årtier - live on stage med eget levet livstykke som indsats.
To generationer i samarbejde
Med sig på sidelinjen har de to divaer deres døtre, den prisbelønnede dramatiker Anna Bro, som agerer manuskript- og instruktionskonsulent og designer og kostumer Johanne Helger Lund, der skaber kostumerne.
“Primadonnanykker” er skrevet til Gladsaxe Ny Teater. Vigga Bro og Anne Marie Helger har tidligere arbejdet sammen pÃ¥ tv med det sagnomspundne børneprogram “Nu skal du bare se”.
Fakta om forestillingen:
Manuskript- og instruktionskonsulent: Anna Bro
Kostumer: Johanne Helger Lund
Medvirkende: Anne Marie Helger, Vigga Bro
Titel: Primadonnanykker
Spilleperiode: 26. februar - 20. marts 2010
Sted: Gladsaxe Ny Teater - Buddinge Hovedgade 81 - 2860 Søborg - www.gladsaxenyteater.dk
Billetsalg: Gladsaxe Ny Teaters billetkontor - Tlf. 3967 6010 samt www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar