Pretty Maids udsender 13. studiealbum den 17. maj 2010

Af den 12. april 2010 | 13:38 | Print

Pretty Maids udsender 13. studiealbum den 17. maj 2010

Med snart 30 års karriere bag sig er Horsens-bandet Pretty Maids en decideret institution indenfor dansk heavy metal. Ingen andre danske metalbands har formået, hvad Pretty Maids har opnået. Ingen andre danske metalbands har holdt ud så længe som Pretty Maids. Og ingen andre danske metalbands nyder samme respekt.

Pretty Maids udsender sit 13. studiealbum “Pandemonium” mandag den 17. maj 2010. Og der hersker ingen tvivl: Pretty Maids er i 2010 tilbage i topform! Albummet er indspillet i samarbejde med den danske komet-producer Jacob Hansen, der er mest kendt for at have produceret for Volbeat, The Storm og Dúné. At få lov at producere Pretty Maids har været et drømmejob for Jacob Hansen i mange år.

“‘Pandemonium’ er set fra vores eget synspunkt, det bedste vi har præsteret i de sidste mange år,” udtaler Pretty Maids’ forsanger Paul Christensen/Ronnie Atkins og fortsætter “En helstøbt plade med masser af gejst, energi og spilleglæde og frem for alt, takket være Jacob Hansen, en lyd der står distancen i 2010.”

Første singleudspil “Little Drops Of Heaven” udkommer digitalt mandag den 19. april 2010.

Pretty Maids: “Pandemonium” udkommer i Danmark mandag den 17. maj 2010 på Frontiers Records via Target Distribution.

Heavy Metal Pop og Rock , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar