PelleB vandt MGP 2009
Af admin den 27. september 2009 | 07:54 | Print
Seje hiphop-trin, pailletter, 80′er hår og børneenergi når den er allerbedst prægede lørdag aften på DR1, da vinderen af “MGP 2009 – Det er bare noget, vi leger!” skulle findes.
Med topkarakter fra fem regioner i sms-afstemningen blev vinderen:
PelleB med melodi nr. 9 “Kun min”
Efter to timers forrygende MGP-fest i børnenes tegn kunne PelleB kåres som de glade vindere i et MGP, hvor alle ti sange havde hver deres store kvaliteter inden for genrerne hiphop, rock, R’n'B og pop.
På andenpladsen kom Engledrys med sangen ‘Min bedste ven’, og på tredjepladsen The futures med sangen ‘Min MSN Ven’. Lige efter fulgte Anna med ‘Jeg kunne alt’ og på en femteplads endte Nicklas med ‘Fyr den af’.
PelleB og nr. to Engledrys får æren af at forsvare de rød-hvide farver ved det Nordiske MGP i Stockholm 28. november. Alle sangene fra det danske MGP udkommer på en cd mandag den 28. september, og vinderen får sin egen cd-udgivelse, som udkommer senere på året.
Mød PelleB og de andre MGP 2009 deltagerne
Der er masser af sjove oplevelser i vente de kommende uger. Lørdag den 3. oktober 2009 skal alle MGP 2009 deltagerne optræde sammen i Legoland, og den 10. oktober 2009 optræder de i Frederiksborgcentret i Hillerød, hvor alle deltagerne endnu en gang skal fyre den af på scenen.





sarah, 2 årr siden
i er for fede jeres dasetrin er så fede
Malene, 2 årr siden
Stemte på jer i var såé sindsygt gode !
patick stentebjerg jørgesen, 2 årr siden
i var mega gode håber i vinder nordig