Oplev Kongehuset indefra pĂĄ DR
- Den 19.02.10
- TV

DR har haft en særlig adgang til Kongehusets inderside i et år: Dronning Margrethe har et travlt forår med fødselsdag, statsministerskifte - og ankomsten af det femte barnebarn. (Foto: Les Kaner)
Et uofficielt billede af kongehuset
Efter dogmet - “Vi filmer, nĂĄr det er uofficielt - og klipper væk, nĂĄr det bliver officielt” - giver Anders Aggers æstetisk smukke dokumentarserie “Kongehuset indefra” et unikt indblik i kongehusets arbejdsopgaver og mærkedage.
Tv-holdet er med, når nøglemedarbejdere i kongehusets maskinrum planlægger alt fra statsbesøg i Vietnam, over COP15-middag med hele verdens bevågenhed - til et sommerbesøg i de mindste danske byer. Men tv-holdet er også med, når regentparret og kronprinsparret træder i karakter som arbejdsgivere - og påtager sig de pligter, protektioner og arbejdsopgaver, der følger med Danmarks højeste embede.
Tæt indblik i en travl hverdag
I løbet af de seks afsnit får tv-seerne et bredt og tæt indblik i kongehusets travle hverdag. Tv-holdet står lige bagved, når Dronningen med hele sin familie træder ud på balkonen for at møde danskernes hyldest på Amalienborg Slotsplads på sin fødselsdag.
Seerne er med til de sidste taktiske overvejelser, inden kronprins Frederik træder ud til et pressemøde om sit kontroversielle valg til Den Olympiske Komité - men også, når kronprinsen henter sine to børn på cykel i en daginstitution.
Og tv-holdet er også med på fødegangen, når tronarving nummer syv til den danske trone bliver født - og kongehuset med prinsesse Marie og prins Joachim får sig en moderne skilsmisse-familie.
“Kongehuset indefra” er dermed en ĂĄbenhjertig dokumentar, der giver et moderne indblik i kongehusets arbejde og overvejelser om, hvordan man fastholder kongehusets popularitet.
Kongehuset indefra: Fra torsdag 4. marts 2010 kl. 20.00, og de følgende fem torsdage på DR1.

Skriv en Kommentar