Ny dansk bog: Enterprise Content Management

"ECM - Enterprise Content Management" af Michael Fray

"ECM - Enterprise Content Management" af Michael Fray

Virksomhedernes håndtering af dokumenter, ikke mindst de elektroniske, er en større og større udfordring. Denne bog skaber overblikket.

Få hjælp til de strategiske overvejelser om virksomhedens håndtering og fremtidssikring af dokumenter. ECM - Enterprise Content Management beskriver processer og arbejdsgange, der er almindelige i virksomheden og giver bud på, hvordan man indarbejder elektroniske dokumenter i virksomheden. Bogen beskriver de udfordringer digitale dokumenter giver og hvordan man håndterer indfangning (eksempelvis scanning), lagring, håndtering, bevaring og levering. Sidst i bogen er der en omfattende ordbog, som forklarer alle fagudtryk, du bliver mødt med.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med elektroniske dokumenter eller overvejer at indføre elektroniske arbejdsgange i virksomheden.

Michael Fray rådgiver om ECM fra sit firma Delta ECM. Han har arbejdet med digitale dokumenter i virksomheder og offentlige institutioner gennem flere år. Michael Fray er uafhængig af leverandørerne og bruger ikke tid og kræfter på at markedsføre bestemte løsninger og produkter.

Fakta om bogen:

Titel: ECM - Enterprise Content Management
Forfatter: Michael Fray
Anden info: 1. udgave. 112 sider.
Udgivelsesdato: er udkommet
Forlag: Forlaget Globe - www.globe.dk
ISBN: 9788779008311

Skriv en Kommentar