Mogens Dahl kommer med nyt bud på juleklassiker

Tusindvis vil høre Messias i december - Mogens Dahl kommer med nyt bud på juleklassikeren

Tusindvis vil høre Messias i december - Mogens Dahl kommer med nyt bud på juleklassikeren

Når Mogens Dahl Kammerkor kaster siger over et projekt som Messias, er det i skarp konkurrence med mange andre etablerede aktører i det københavnske musikliv. Mere end ti opførelser finder sted i København inden for de næste par uger.

“Vi hÃ¥ber publikum vil værdsætte netop vores nye og sprøde barokudgave af det prægtige værk,” siger Mogens Dahl.

Dirigenten blev dette efterår hædret med den nystiftede P2 Koncertpris for sin indsats som koncertarrangør i Mogens Dahl Koncertsal, men har aldrig sluppet kammerkoret som sit andet hjertebarn.

Almindelige, tjekkede unge som har en passion og et talent for noget lidt anderledes end de fleste andre. Passion for klassisk musik. Det kendetegner de medvirkende i Mogens Dahls udgave af Händels Messias i Holmens Kirke. 39 musikere og sangere i Mogens Dahl Kammerkor & Barokensemble fra syv europæiske lande, udgør en ung international elite, der mødes om den elskede juleklassiker i Holmens Kirke. Mange af de fremtrædende roller er besat med folk fra egne rækker:

Pernille Madsen, sopran.
Ansat i det Kongelige Operakor siden 2004 og derudover tilknyttet Den Jyske Operas kor, Radiokoret og Mogens Dahl Kammerkor.

Trine Bastrup Møller, alt.
Modtog Reumerts talentpris 2008 for sine debutroller Amor og Valletto i Monteverdis Poppeas Kroning på Den Kgl. Opera, Holmen. Blandt andet tilknyttet Mogens Dahl Kammerkor.

Adam Riis, tenor.
Har tidligere været solist i blandt andet Monteverdis Mariavesper, Händels Messias, Mozarts Requiem, Orffs Carmina Burana, Brittens Cantata Misericordia og Bachs Juleoratorium. Medlem af DR Vokalensemblet og tilknyttet Mogens Dahl Kammerkor.

Jacob Bloch Jespersen, bas.
I 2006 debuterede Jakob Bloch Jespersen på Det Kgl. Teater som Angelotti i Puccinis Tosca og har endvidere medvirket i DVD- og TV-optagelsen af Carl Nielsens Maskarade.

Jesenka Balic Zunic, koncertmester.
Født i Zagreb, Kroatien i 1982. Hun flyttede i 1992 til København og blev som 16-årig optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I dag er hun en af vores førende barokspecialister på violin.

Kammerkor i superligaen
Det er lykkedes dirigenten Mogens Dahl at opbygge et kor af usædvanligt stærke kræfter. Der var flotte anmeldelser over hele linjen efter korets seneste CD, Sacred North.

Blandt andet skrev Dagbladet Information: Klangmæssigt stråler Mogens Dahl Kammerkor af en varme og vitalitet, der får det til at sitre af fryd indvendigt.

Og i Weekendavisen hed det: »Sacred North« er en blændende manifestation af, hvad tyve professionelle sangere kan slynge mod himlen af tonekunst.

Mere info om koncerten:

Titel: Messias - Mogens Dahl Kammerkor
Arrangør: Mogens Dahl Koncertsal
Dato/tid: 4. og 5. december 2008 - Kl. 19.30
Sted: Holmens Kirke - Holmens Kanal 21 - 1060 København K - www.holmenskirke.dk

Skriv en Kommentar