Miss Perfect - ny bog af Pernille Schnoor

Pernille Schnoor: Miss Perfect

Pernille Schnoor: Miss Perfect

Begå fejl - man lærer intet af at være perfekt
Ida Auken, Anja Camilla Alajdi, Lotte Garbers, Emilia van Hauen og Randi Laubek giver deres bud på, hvorfor det perfekte ikke altid er perfekt.

Hvad er det, der gør teenagepiger syge med bulimi og selvmordstrang, og hvorfor spiser kvinder i deres bedste alder lykkepiller for at holde livet ud? Hvad er det, der gør en succesrig karrierekvinde fra den fineste familie til kokainmisbruger?

Vi lever i en kultur, hvor alle forsøger at opnå det perfekte. Bladene viser hjem, der er stylede, og som vi tror, at vi selv kan få, hvis vi bare tjener penge nok. På tv hører vi om kvinder som Oprah Winfrey, som er handlekraftige og succesrige. Men det perfekte liv har en bagside, for perfektionister har en langt større risiko for at få et liv, der langt fra er perfekt. Perfektionister ser selv små fejl som katastrofer og har også en mindre fleksibel forståelse af tingene, hvilket betyder, at de har sværere ved at klare de naturlige forandringer, som altid vil være der - og det er noget af det, der kan føre til angst og usikkerhed.

I “Miss Perfect” giver fem kendte kvinder deres bud pÃ¥, hvorfor kvinder gerne vil være sÃ¥ perfekte. De er selv kvinder, der optræder i medierne, de har spændende jobs, rigtige meninger, et godt udseende osv. PÃ¥ mange mÃ¥der er de kvinder, som vi andre ser op til og mÃ¥ske er lidt misundelige pÃ¥. Det interessante er derfor ogsÃ¥, hvad de selv siger til det. Har de et perfekt liv og stræber de efter det? I bogen medvirker kronprinsesse Marys stylist Anja Camilla Alajdi, forfatter Lotte Garbers, politiker og teolog Ida Auken, sociolog og forfatter Emilia van Hauen og sangeren Randi Laubek.

Pernille Schnoor har en ph.d. i brand management og er uddannet cand. comm. Blev i 2009 valgt ind i Hørsholm Kommune for socialdemokraterne og er formand for Børne- og Skoleudvalget. Hun har tidligere skrevet bogen “Brand Commitment - hvorfor investere i dit brand”.

Fakta om bogen:

Titel: Miss Perfect
Forfatter: Pernille Schnoor
Anden info: 1. udgave. 348 sider.
Udgivelsesdato: 7. juni 2010
Forlag: Lindhardt og Ringhof - www.lindhardtogringhof.dk
ISBN: 9788711422793

Skriv en Kommentar