Mike Tramp og band support for KISS i Aalborg
Af admin den 19. maj 2010 | 11:46 | Print
Rockpublikummet kan godt begynde at glæde sig til en ekstra dimension på KISS-koncerten i Gigantium i Aalborg den 16. juni 2010, for valget af support band er faldet på danske Mike Tramp & The Rock’N'Roll Circuz.
Mike Tramp har gennem mere end 30 år været aktiv på den danske rockscene, lige fra tiden med Mabel over en karriere i USA med Tramp’s White Lion og retur til Danmark, hvor Mike Tramp nu er i spidsen for Mike Tramp & The Rock’N'Roll Circuz. Bandet udgav sin første cd af samme navn i efteråret 2009, og havde i den forbindelse en landsdækkende turné, hvor der ligeledes blev gjort et stop i Aalborg.
Nu kommer gruppen med den stærke rock’n'roll forsanger, der er kendt for sin dybe kærlighed til musikken samtidig med, at han er en stor storyteller og ikke mindst en rockartist, der fører sig frem i manegen i fuld make-up og fantastiske kostumer. Bedre opvarmning kunne KISS vist ikke have valgt?
Bandet består udover Mike Tramp (sang og guitar) af Søren Andersen (guitar) Claus Langeskov (bas) Morten Hellborn (trommer) og Emily Garriock (sang, keyboard og perkussion).
Mere info om koncerten:
Dato/tid: Onsdag den 16. juni 2010 – Kl. 20.00
Sted: Gigantium – Willy Brandts Vej 31 – 9220 Aalborg Øst – www.gigantium.dk
Forsalg: Via www.Billetlugen.dk – Tlf. 7026 3267 og i Fonabutikker.
KISS information:
Mike Tramp information:
