Mike Tramp klar med nyt rockalbum
Af admin den 22. august 2009 | 10:00 | Print
En af landets mest kompromisløse rock ‘n’ rollers er klar med et nyt album. På “Mike Tramp & The Rock ‘n’ Roll Circuz” skildrer og hylder den tidligere frontmand i White Lion og Freak of Nature livet som omrejsende rockprædikant.
“De historier, jeg fortæller, stammer fra mine mange rejser og år på landevejen. Jeg føler, jeg kører på en skøn motorvej, som er blevet bygget af dem, der var der før mig, og det glemmer jeg ikke. Jeg hylder det. Og nu fører jeg ånden, sjælen og ilden videre,” fortæller Mike Tramp og konstaterer:
“Rock ‘n’ roll er min livsstil, ikke en tidsbegrænset mode. For mig er den for evigt.”
Numrene på albummet er skrevet af Tramp selv, som også har produceret i samarbejde med Søren Andersen. “Mike Tramp & The Rock ‘n’ Roll Circuz” bliver udsendt i Danmark af Kick Music/Sony Music og kommer 5. oktober.
Mike Tramps meritter tæller blandt andet bandet White Lion, som gav sangeren én af de største danske udlandssucceser nogensinde. Alene albummet “Pride” solgte over to millioner eksemplarer i USA, havde to topti-hits og førte bandet på turné med Kiss og AC/DC.
Mike Tramp: “Mike Tramp & The Rock ‘n’ Roll Circuz” udkommer i Danmark mandag den 5. oktober 2009 på Kick Music/Sony Music.
Mike Tramp information:
Mike Tramp – Officiel hjemmeside
The White Lion & Mike Tramp – Myspace side
Udgivelser med Mike Tramp
Lyt til musikken, før du køber! Danmarks største udvalg i CD’er DVD’er og spil! Bestil nu på cdskiven.dk
