Mesterlig sæsonåbning på Torsdags- og Fredagskoncerterne

Leif Ove Andsnes

Leif Ove Andsnes

DR SymfoniOrkestrets første hele sæson i Koncerthuset byder på et mesterværk, Rakmaninovs 2. Klaverkoncert, og en mesterpianist, Leif Ove Andsnes.

Koncerterne, som ledes af chefdirigent Thomas Dausgaard, begynder dog ved altings begyndelse med György Ligetis “Atmosphères” fra 1961. “Atmosphères” udgør den foruroligende begyndelse i Rumrejsen 2001. Musikken afspilles allerede inden filmens første effektfulde billedsekvens, hvor solen stÃ¥r op bag jorden og mÃ¥nen, og lyden sender os direkte tilbage til ursuppen - til en tilstand før tiden, hvor liv er masse i stadigt flydende bevægelse.

Herefter står den på Sergej Rakhmaninovs 2. Klaverkoncert (ikke nr. 4 som tidligere annonceret). En klaverkoncert, der begiver sig ind i en verden af lange lyriske, melodiske linjer og romantisk harmonik. Rakhmaninovs klaverkoncerter er uomgængelige på klaver-repertoiret, men er samtidig regnet for solide udfordringer for selv virtuose pianister. Og det er netop, hvad Leif Ove Andsnes er, og han har netop i 2009 og 2010 valgt at sætte fokus på Rakhmaninovs klaverkoncerter.

Med koncerternes sidste værk vender DR SymfoniOrkestret tilbage til det mere moderne verdensbillede, men Rued Langgaards “Sfærernes musik”. Langgaards musik udtrykker en længsel efter at række ud efter det perfekte kosmos og en fortvivlelse over det uperfekte jordiske liv.

Mød musikken
Koncertintroduktion i Koncertsalen kl. 18.30 med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten.

Fakta om koncerterne:

György Ligeti: Atmosphères
Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2
Rued Langgaard: Sfærernes musik

DR SymfoniOrkestret
DR KoncertKoret
Dirigent: Thomas Dausgaard
Solister: Leif Ove Andsnes, klaver
Katarina Dalayman, sopran

Titel: Torsdagskoncert
Dato/tid: Torsdag den 3. september 2009 - Kl. 19.30
Sted: Koncerthuset - Koncertsalen - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C - www.dr.dk/koncerthuset
Billetsalg: Via www.dr.dk/koncerthuset samt www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Titel: Fredagskoncert
Dato/tid: Fredag den 4. september 2009 - Kl. 19.30
Sted: Koncerthuset - Koncertsalen - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C - www.dr.dk/koncerthuset
Billetsalg: Via www.dr.dk/koncerthuset samt www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar