Master Musicians of Bukkake giver koncert i Århus
Af admin den 4. maj 2010 | 08:05 | Print
Master Musicians of Bukkake (MMOB) er et musikerkollektiv, der blev dannet i Seattle i 2003, af medlemmer fra bands som Earth og Burning Witch. Alle med en baggrund i den yderst produktive musikscene som findes i og omkring Seattle.
I 2005 udkom albummet “Visible Sign of The Invisible Order”, der var en excentrisk blanding af improviseret og ritualistisk musik hvoraf hovedparten, blev indspillet dybt inde i Cascade Mountains i USA, samt i store ensemblesessions i Aleph Studio, hvor Alan Bishop og Charlie Goucher fra Sun City Girls blandt andet medvirkede.
“Totem One” (Conspiracy Records 2009) er Master Musicians of Bukkakes seneste udspil og er del af en trilogi, der sammen med “Visible Sign of The Invisible Order”, markerer en tydelig udvikling i det musikalske udtryk.
MMOB er nu smeltet sammen til hvad de selv kalder “a seven piece cosmic psyche force”. Som en mørk modpol til New Age musik, optræder MMOB med ritualistiske og ceremonielle udflugter til ydre og indre universer, hvor den fysiske kraft af elektriske guitarer, analogsynthesizers, messende sange og eksotiske rytmer frit flyder.
Det er udflippet Gamelan, og fuzzrock fra guddommelige ørkener, meditationer fra en afsporet Hare Kirshna forsamling, der blandes med storslået akustisk guitarspil fra de majestætiske Cascade Mountains.
Mere info om koncerten:
Dato/tid: mandag den 10. maj 2010 – Kl. 21.00
Arrangør: Ljud – www.ljud.dk
Sted: Café Lobby – Valdemarsgade 1 – 8000 Århus C – Tlf. 8741 5140
Billetsalg: Entré: 50 kr. – Købes i døren
Master Musicians of Bukkake information:
