Kunstfond præmierer keramiker på Danmarks Keramikmuseum

Tepotter af Gurli Elbækgaard

Tepotter af Gurli Elbækgaard

Danmarks Keramikmuseums udstilling “Tepotter af tiden” har fÃ¥et anerkendelse af Statens Kunstfond. To repræsentanter for fondens udvalg for kunsthÃ¥ndværk og design har netop aflagt museet et uanmeldt besøg og blev ualmindeligt begejstrede for bÃ¥de udstillingen som helhed og i særdeleshed keramikeren Gurli Elbækgaards serie af tepotter.

Begejstringen udløste på stedet en anerkendelse på 25.000 kr. til kunstneren for hendes serie, der består af fem enkle og meget smukke tepotter i stentøj. Forinden bad udvalgets medlemmer om lov til at afprøve, om tepotterne nu også kunne bestå den vanskelige dryppe-test. En tur under museets vandhane fjernede enhver tvivl.

Et af nævnets medlemmer blev endda så begejstret, at hun reserverede en af tepotterne til sig selv.

Gurli Elbækgaard har i alt 24 kopper og tepotter med på udstillingen, der også udløste roser af fondens medlemmer for den smukke opsætning af værker og sammensætningen med museets egen omfattende historiske samling af tepotter.

Gurli Elbækgaard blev uddannet på Designskolen i Kolding i 2000 og har siden modtaget en række fornemme priser for sine arbejder.

Fakta om udstillingen:

Titel: Tepotter af Tiden
Periode: 29. november 2009 - 14. marts 2010
Sted: Danmarks Keramikmuseum - Kongebrovej 42 - 5500 Middelfart - Tlf: 6441 4798
Billetpriser og åbningstider: Se museets hjemmeside: www.grimmerhus.dk

Skriv en Kommentar