Knud Nielsen udstilling i Galleri Progres
- Den 10.03.10
- Museer og Gallerier, Region Midtjylland

Knud Nielsen: Mand og fugl eller billede med gul kant - acryl på lærredsklud og pap
Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg, Århus Kunstmuseum ARoS, Skive Kunstmuseum, Herning Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Museet Tistrup-Samlingen, Fyns Kunstmuseum i Odense, Storstrøms Kunstmuseum i Maribo, Göteborg Museum i Sverige.
Knud Nielsen var en af sin generations mest eksperimenterende malere - til det sidste karakteriseret ved et markant ekspressivt og frit fabulerende udtryk. Den ufatteligt dristige og legende tilgang, hvormed han skabte sine værker, har beriget dem med en sjælden poetisk og vedholdende vitalitet. Det er derfor en stor glæde at kunne invitere til denne udstilling, som byder på et fyldigt udvalg af hans bedste efterladte værker på papir og lærred.
N.B. Søndag den 21. marts 2010 - vil der være mulighed for at opleve Knud Nielsens hjem i Vindelev, idet der her arrangeres en jazz-matine med Finn Sigfussons Trio. Knud Nielsen fandt stor inspiration i mange slags musik, og det er langt fra første gang, at hans hjem danner ramme om et musikalsk arrangement.
Matinéen finder sted kl. 11.00 - 14.00 på Vindelev Kro, hvor man også vil kunne besøge de tre atelier, der fortsat henstår, som da Knud Nielsen levede - fyldt med hans egne malerier og en kæmpe samling af etnografika, fortrinsvis afrikanske masker og skulpturer.
Deltagelse koster 150 kr. pr. person, og tilmelding er nødvendig inden den 15. marts 2010 på tlf. 7587 3025. - Prisen inkluderer sandwich og et glas vin eller en øl.
Fakta om udstillingen:
Titel: Knud Nielsen - in memoriam
Periode: 13. marts - 17. april 2010
Sted: Galleri Progres - Smedegade 16 - 8700 Horsens - Tlf. 7628 0001
Ã…bningstider: Se galleriets hjemmeside: www.galleriprogres.dk

Skriv en Kommentar