Junglerytmer for hele familien på Foderstoffen

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra
Det er måske det danske orkester, der er mest berømt udenfor Danmarks grænser. Så Foderstoffen har lavet lidt af et scoop ved at få Pierre Dørge & New Jungle Orchestra til at give to koncerter fredag den 10. oktober i Rudme.
Om eftermiddagen spiller jungleorkestret for børn og forældre fra musikskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Over 100 har allerede sikret sig billet, men der er stadigvæk pladser i Foderstoffen.
Om aftenen er det så de voksne som får mulighed for at opleve dette fantastiske orkester, som siden 1980 har turneret over det meste af kloden.
New Jungle Orchestra mestrer både en koncert for et udsolgt Carnegie Hall i New York og for et par hundrede børn og unge i Foderstoffen. Børnene bliver inviteret til aktivt at leve og lege med musikken - lytte, opleve og selv tage med på rejse gennem junglen med alverdens musik i bakspejlet.
Gennem 28 år er Pierre Dørges New Jungle Orchestra blevet et af de mest anerkendte danske jazz- og worldmusic-ensembler. I tre år var de, som dansk statsensemble, ambassadører for Danmark og deres navn blev for alvor slået fast i det store udland. I jazzens hjemland USA bliver de betegnet som et af Europas mest sofistikerede og nyskabende mini big bands.
| Pierre Dørge & New Jungle Orchestra består af: | ||
| Pierre Dørge | Danmark | Guitar og tibetansk “trompet” |
| Kasper Tranberg | Danmark | Cornet |
| Gunnar Halle | Norge | Trompet |
| Morten Carlsen | Danmark | Taragot og sax |
| Jakob Mygind | Danmark | Sax |
| Kenneth Agerholm | Danmark | Trombone |
| Irene Becker | Danmark | Piano & synthesizer |
| Thommy Andersson | Sverige | Bas |
| Ayi Solomon | Ghana | Percussion |
| Martin Andersen | Danmark | Trommer |
Mere info om koncerten:
Dato/tid: fredag 10. oktober kl. 21.00
Program:
Kl. 16.00 Familiekoncert
Kl. 19.00 Spisning
Kl. 21.00 Koncert
Sted: Foderstoffen - Rudmevej 121, Rudme - 5750 Ringe - www.foderstoffen.dk
Forsalg: www.sydfynsbilletten.dk og www.fyensbilletten.dk
Se også:
www.myspace.com/newjungleorchestra

Skriv en Kommentar