Julehygge – endelig nærmer vi os de mørke tider

Bageplade med brunkager efter modificeret opskrift fra La Glace

I sangen ”Højt fra træets grønne top” er der en linje, hvor man synger om at træet skal spises, det er selvfølgelig ment i overført betydning og kommer tilbage fra den tid, hvor man fyldte julegodter og kager i de kræmmerhuse, der pyntede træet. I Danmark har vi en gammel tradition, for at bage, det er julebagningen, der kan samle familien om det vi elsker højest – hyggen (læse mere om opskrifter på julebag på brunkager.dk).

En af de andre gamle juletraditioner er den, der handler om, at man ikke må bære julen ud, ifølge denne gamle overtro vil enhver gæst, der forlader ens hjem, uden at have indtaget en form for julesmåkage, eller julegodte, bære julefreden og julehyggen med sig. Mange danske familier bruger den første weekend i december på at fylde kagedåserne med alverdens lækre julekager, pebernødder, brunkager, jødekager, vanilje- og kokoskranse, klejner og havregrynskugler, derudover skal der laves konfekt af marcipan, chokolade og nødder.

Gløgg og æbleskiver er en fast tradition.

I Danmark hygger vi meget, og når man snakker om hyggeaftener i december måned kan man ikke undgå at nævne ordene gløgg og æbleskiver. Hvor æbleskiverne kommer fra er uvist, og navnet undrer mange af nutidens danskere, for hvis man får fat i en æbleskive frisk fra frost i supermarkedet og det viser sig, at der er æbler i, vil de fleste nok levere dem tilbage, men navnet æbleskive stammer fra dengang, hvor der rent faktisk var æbler i. De ældste opskrifter man har på æbleskiver er så simple, at man tror det er løgn, dengang tog man en tynd skive æble, vendte den i mel og æg for derefter at stege den på en pande i smør.

Da æbleskivepanden blev opfundet blev opskriften revurderet og nyfortolket således at det nu var en tynd dej, man bagte først på den ene side, hvorefter man lagde et stykke kogt æble eller æblemos i den ubagte dej, før man vendte den om så den kunne færdigbages.

Gløggen har vi i Danmark fået både fra Tyskland og Sverige, men gløggen kan dateres tilbage til det 4. århundrede, hvor man i Rom havde en drik, der var kendt under navnet conditum paradoxum, som til nutidens dansk oversættes i retning af ’overraskelsens krydderi’. Denne drik var flere dage under vejs og skulle, hvis den var for stærk i smagen, gøres sødere ved at tilføre glødende kul, det er grundet disse kul at vi kender den varme vinholdige drik som gløgg, da svenskernes ord for drikken er glödgad brännvin, som betyder glødende brændevin.

Julesmåkager – hjemmebagt eller hjemmebragt?

Nogle synes det er hyggeligt at familien samles og bager julesmåkagerne sammen, til julebagningen hører der julemusik til efterfølgende sættes der gang i andre traditioner som at binde adventskranse og lave juledekorationer.

Men det er mange ting at nå på forholdsvis kort tid, derfor vælger mange at købe sig til julesmåkagerne fremfor at bruge flere dage på at bage, for det kan være en langsommelig proces, vaniljekransedej skal helst hvile på køl i op til 12 timer før den skal bages og med klejner kan det hurtigt brænde på når de skal steges i palmin, havregrynskugler er en beskidt affære og pebernødder bliver hurtigt til hårde kanonkugler.

Disse faktorer spiller en væsentlig rolle i danskernes stressniveauer i december måned, et gammelt ordsprog lyder at man skal vælge sine kampe med omhu, så hvorfor bruge flere dage på at stresse i køkkenet, når småkageproducenterne har sammensat nogle gode opskrifter, der gang på gang sikrer julefreden og holder kræmmerhusene fyldte og maverne mætte. Der er ingen facitliste og om kagerne er hjemmebagt eller hjemmebragt er hip som hap.

Be the first to comment on "Julehygge – endelig nærmer vi os de mørke tider"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*