Jackie Kennedy drama har Danmarkspremiere på CaféTeatret

Jackie - Solbjørg Højfeldt (Foto: Bjarne Stæhr)

Jackie - Solbjørg Højfeldt (Foto: Bjarne Stæhr)

Lørdag den 6. marts 2010 har CaféTeatret Danmarkspremiere pÃ¥ monologen “Jackie” af den østrigske dramatiker, forfatter og Nobelpristager Elfriede Jelinek. PÃ¥ scenen er Solbjørg Højfeldt i rollen som en af vor tids mest berømte, mystikomgærdede og ikon-ophøjede kvinder, Jacqueline Kennedy.

Jackie Kennedy er et ikon - et symbol på en tid, et ideal, en kvindetype, et værdisæt. Hun frigør stærke følelser, længsler og drømme, skarpt profileret og unikt sig selv, som hun er. Men hvad er hun egentlig? Bag den perfekte facade gemmer der sig et dyb af en hemmelighed - et fortærende intet.

Ingen har som Elfriede Jelinek stillet skarpt pÃ¥ og boret ind til nerven af ikonologiseringen af kvinder. Dette gør hun ætsende vittigt, uhyggeligt og indfølende i “Jackie”, hvor Jacqueline Bouvier Kennedy Onassis skildrer sin kamp for livet. En kamp hun kæmper ved at blive til en maske - et billede: Kun hvis perfektionen udadtil holder, kan hun eksistere. Kun ved at holde vejret kan hun Ã¥nde. Hendes eneste overlevelse er hendes undergang.

“Jackie” er en rejse gennem en skærsild af afsavn, frygt, afmagt, ensomhed, jalousi og sorg - skjult af perfekt couture, udsøgte dufte, sublime tafler, blitzlys og silkesko. Fortalt i et filosofisk og poetisk sprog hører vi om Jackies mænd, børn, rivalinder, familie - der alle er døde, - ligesom hun selv. Hendes fortælling kommer nemlig fra et sted efter livet pÃ¥ jorden er lagt bag hende.

Danmarkspremieren falder 2 dage før kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2010. Timingen er ikke helt gal - Elfriede Jelinek mÃ¥ betegnes som en af Europas fremmeste og mest interessante feminister. I værket “Prinsessedramaer: Døden og Pigen I-V”, som “Jackie” er en del af, undersøger Jelinek i løbet af fem monologer “det kvindelige” og vor kulturs mÃ¥de at danne myter pÃ¥.

Mere information om forestillingen:

Manuskript: Elfriede Jelinek
Oversættelse: Karen-Maria Bille og Gerz Feigenberg
Iscenesættelse: Gerz Feigenberg
Scenografi: Birgitte Mellentin
Medvirkende: Solbjørg Højfeldt

Titel: Jackie
Spilleperiode: 6. marts - 10. april 2010
Sted: CaféTeatret - Kælderscenen - Skindergade 3 - 1159 København K - www.cafeteatret.dk
Billetsalg: CaféTeatrets billetkontor - Tlf. 3312 5814 samt www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar