I dag udsender Oliver Weers sin solodebut ‘Get Ready’

Af den 22. september 2008 | 16:47 | Print

I dag udsender Oliver Weers sin solodebut ‘Get Ready’

I dag udsender Danmarks nye store rockpersonlighed Oliver Weers sin solodebut “Get Ready”.

Her til morgen blev Danmark rusket vågen af Oliver Weers på TV2′s “Go’ morgen Danmark”. Med sig havde Oliver Weers og guitarist Søren Andersen, der sammen har skrevet “Get Ready”, et sprit nyt backingband bestående af bassist Claus Langeskov (White Lion), Anders Bo (The Licks) og trommeslager Morten Hellborn (Hannah Schneider).

I anledning af udgivelsen af “Get Ready” giver Oliver Weers og hans band to instore-koncerter – den første i Guf i City 2, Tåstrup lørdag d. 4/10 kl. 14:00, og den anden i Guf i Vestergade, Kbh fredag d. 10/10 kl. 17:00.

“Hold da kæft, hvor bliver jeg i godt humør af hans tonstunge solo-debut. Inspireret af Deep Purple og Ozzy suser Oliver og hans internationale heavyhold fra starten af sted med speederen i bund.” – 5 stjerner/B.T.

“Anden pladekunstner i DR’s X Factor-programmer leverer stærk debut… Weers’ vokalpræstation er i sig selv imponerende, og hans producer, guitarist og sangskrivningsmakker, Søren Andersen, må ligeledes tilskrives en ikke ubetydelig del af æren, da sangene, de har fået skruet sammen er forfriskende og iørefaldende.” – 4 stjerner/GAFFA

“Lovende debut fra en stærk sanger og en ualmindeligt dygtig kapelmester og musiker.” – 4 stjerner/Nordjyske Stiftstidende

“Ikke kunst, men super godt håndværk! Er man til hard rock, er det her et klokkeklart hit!” – 5 stjerner/Danishmetal.dk

Se også:
www.myspace.com/oliverweersband

Heavy Metal Koncerter , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar