Hatesphere søger ny sanger

Af den 10. april 2010 | 10:07 | Print

Hatesphere, som netop er vendt hjem fra en vellykket USA tour med The Black Dahlia Murder, Obscura og Augury, afholder nu sangeraudition den 24. – 25. april 2010 i København.

Ifølge Hatesphere er der allerede planer om endnu en USA tour, en stribe efterår/vinter-koncerter i Europa, samt en efterfølger til det DMeA-vindende album “To The Nines” engang i 2011.

Hatesphere efterlyser følgende:

“Selvom vi på dette tidspunkt har flere sanger-auditions planlagt, har vi besluttet offentligt at søge i håb om at udvide listen over mulige sangere. Inden du begynder at overveje noget som helst, så ha’ venligst følgende i mente: for det første skal du være musikalsk, så hvis du ikke kan synge, skrige, growle osv., så lad venligst være med at melde dig. Vi er et band, der turnerer (meget!), så hvis du ikke kan leve i en bus i lange perioder med en håndfuld ildelugtende hoveder, så lad være at melde dig. Vi forventer hårdt arbejde og uendelig dedikation, så hvis du ikke kan give dig 100 %, så lad være at melde dig! Kort fortalt, vi har brug for en sanger med talent og en stærk vilje. Hvis du besidder dette, så send venligst al relevant information til info@hatesphere.com (skriv “sanger” i emne-feltet). Auditions bliver afholdt den 24. og 25. april 2010 i København, og vi vender tilbage til alle med nærmere info om hvornår, hvordan og hvor I skal møde op.

Hygge,
HateSphere”

Derudover er bandet glade for at kunne annoncere deres nye US agent, John Finberg fra First Row Talent, der bl.a. huser bands som Nightwish, Selpultura og Soilwork.

Facebook kan man holde sig opdateret om HateSphere’ audition, kommende aktiviteter osv.

Heavy Metal , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar