Hammershus Støttekoncert nærmer sig…

Trade and Aid - Hammershus - 2009
Mere end halvdelen af de 7.000 billetter til sommerens Hammershus Støttekoncert er nu solgt. Billetterne sælges resten af juni for 250 kr. og den 1. juli stiger de til 300 kr. Resterende billetter sælges til 325 Kr. ved indgangen.
Koncert program nu offentliggjort
Programmet for Hammershus Støttekoncert den 17. juli 2009 er nu offentliggjort. Dagen vil blive et rent festfyrværkeri af sjove og spændende oplevelser - med god mad, spændende boder, filmtelt, aktiviteter for børn og unge - og ikke mindst masser af rigtig fed musik.
Tom McEwan vil som konferencier på store scene binde det hele sammen. Se programmet her.
Tag til koncert - og sov i din egen seng!
Selv om du bor i København kan du nå til koncert og hjem igen på mindre end 24 timer. Global Trade og Bornholmexpressen tilbyder nu en 1-dags-tur til Hammershus Støttekoncert med start fra Københavns Hovedbanegård kl. 14.00 (ank. ca. 17.30) eller 16.45 (ank. ca. 20.15). Du er tilbage i København igen lørdag morgen kl. 04.00. Pris i alt 700 Kr. for transport og koncertbillet. www.bornholmexpress.dk - Tlf. 5648 5176
Hammershus Støttekoncert er også for børn og unge
Til årets koncert er der gjort endnu mere ud af at gøre den 17. juli 2009 til en helt fantastisk dag for børnene. Der vil i det særlige børneområde være ansigtsmaling, ponyridning, street-soccer, halmland og meget mere.
Underholdning for de mindste finder også sted på den lille scene, hvor Mr. Mox laver trylleshow, Selassi og Ramata underviser i afrikansk trommer og dans, og Græsrødderne synger og spiller.
Læs mere om børn og unge aktiviteterne her og se programmet for lille scene her.
Fair Trade Festivalen starter næste uge
Årets Fair Trade Festival på Bornholm starter mandag den 29. juni 2009. Traditionen tro byder Danmarks første Fair Trade festival på et møde med en lang række Fair Trade producenter fra Ghana, der vil afholde workshops i kurvefletning, perle- og smykkeproduktion samt afrikansk tromme og dans. arrangøren åbner med gode tilbud. Læs mere om festivalen her.
Fairtrade Island Bornholm
Nu er det næsten helt officielt - Bornholm bliver Danmarks første Fair Trade ø. Kommunalbestyrelsen har med overvældende flertal vedtaget at fremme fairtrade på Bornholm og borgmester Bjarne Kristiansen er formand for den nyligt nedsatte styregruppe, der arbejder på at Bornholm får overrakt fairtrade diplomet på Hammershus den 17. juli 2009.
Mere info om koncerten:
Dato/tid: Fredag den 17. juli 2009 - Kl. 14.00 - 00.30
Sted: Trade and Aid - Hammershus - Slotslyngvej - 3770 Allinge - www.global-trade.dk
Forsalg: Via www.bornholmbilletten.dk samt www.Billetlugen.dk - Tlf. 7026 3267 og i Fonabutikker.

Skriv en Kommentar