Høstmarked i Næstved Museums have
- Den 02.10.08
- Museer og Gallerier, Region Sjælland

Museets formidlere i gang med at ordne æbler til Æblecafeéns lækre kager.
Haven foran det gamle Helligåndshus vil summe af aktivitet fra boder, der fremstiller og sælger husflid og håndværk, fx smukke ting i uld, kniplede sager, flot pileflet og vikingesmykker.
Vores dygtige historieformidlere tager i år så forskellige historiske temaer op som fægtning i renæssancen, våben fra Napoleons tid samt undertøj fra tiden omkring 1. verdenskrig. Sortkrudtskytten lader som sædvanlig flintemusketten og skyder markedet i gang.
Museets frivillige gentager sidste års succes med Æblecafeén, hvor besøgende kan nyde kaffe og alskens kager bagt på æbler og andre af høstens frugter.
Ved bålet renser og steger sildekonerne skønne sprøde saltstegte sild, som sælges med brød og tilbehør. Honningboden er naturligvis også på sin plads.
Fakta om arrangementet:
Titel: Høstmarked i museumshaven
Dato/tid: 15. oktober 2008 - Kl. 10.00-15.00 (efterårsferien)
Sted: Næstved Museum - Ringstedgade 4 - 4700 Næstved - Tlf: 5577 0811
Billetpriser og åbningstider: Se museets hjemmeside: www.naestved-museum.dk

Skriv en Kommentar